Tilgalåjng

The Old Danish word Tilgalåjng can mean:

• vo. (isl tilgangr, fsv tilganger) 1) komme; thin stundom tilgong oc stundom bortgong piner meg. HS 6120. — 2) indgang, ad- wagang; af bislaget er tilgang ind i de andre kammerser. ComD $ 544; — han boor i thet lys, til huilket ey ær tilgong. HS 482% (jf 1 Tim 616, Vulg: lucem inaccessibilem); wij haffue oc en tilgang til tenne nade, Rom 52 (1524 og flg. overs.); Ef 312 (1594, CP, 1550, se tilledelse); CP IV. 2662-20; T 116-117; at wi formedelst hannem haffue en tilgong til faderen, TdmU på; veyen har hand for os ganget, vi een tilgang fri har fanget,e GH 172; hvo som haver tilgang tiliokys, haver og til mere. PSO I. 225. — adkomst; thend tilgang och ret- tighedt, som the formener thennom till samme gaardt att skulle haffu (1576). Rsv III. 294; til det græfi- skaft vilde hans herre vel bevilge de hertuger aff Holsteen lige ræt, saa fremt de vilde bevilge hannem den samme tilgang udi Holsteen. RFII 130. — 8) angreb; the 12 jafininge drap20hwar there en kæmpæ i førstæ till gongen. RD II 1687 (= CP V. I119); de Friser sloge hannem 300 mand af vdi første tilgang. Hvf 11. 224. — 4) anledning, lejlighed; Sathan søg er sig ickun en tilgang at stifte loga iblant os igien. JDM f7; den tilgang, mand kunde bafve til at vedderlegge dennem deris velgierninger. BTI 105; besuerligen findes for mig materie til nogen ziirlige talis tilgang. Wallensbek 2. — søgning, indtægt; wi haffue stor tilgong aff denne handel. ApG 192 (1550; CP: biering; Luther: zugang). — 5) forhold, omstænd- ighed; bør den eene at hielpe den anden saa meget, som det kaud ske med rette oc rett tilgang. T 257; handt nu haffuer beuist seg lougliigen efither sadane tilgang, som forschrefit-itt stander (1558). JS V. 58; videvi eftter saadann thilgang oc leilighedt (1571). Rsv IL 131; II. 202; kuude the epther slig Jeiiglighedt och til gang icke kiende fogedens ulempe (1581). Rsv IV: 7. Jf gang. — Bl gange (-g4), go. (fsv tilgang) 1)gå hen til; ther hand gick huoss stedit oe haffde tilgaet oc seet hannom, Luk 1082 (1524); appeto, ponitur et podeo, tilgaser. Etym 924. -- komme;; begynder den kostelige lax at tilgå oc fanges. WD II 39. — 2) gå frem; lader oss tilgaa vti en fast tro0. Hebr 102 (1524, 1850: gaa frem). — 3) gå frem, handle; JS ehr deroffuer tilgangen med vold ocb urett (1557). Re 1,249; the haffuer emodt forbudt tilgangett och udthagitt iordebøger (1590). Rev IV. 288. — 4) gå til, Ske; om longligt och skielligt er til- gangidt (1484). Rsvi V. 581; der Rand det icke anderlunde til gan, end at egensindighed oc genstridighed voxe. PISv b2; dette saa at vere tilgangen,sis mig troligere. Uvf 11: 202; til- gaaet, Hvf TIL. 263; TK 19; (1611). NaM IL. 26, 312; saa pleyer det i verden at tilgaa. Pouch 18"; i seer, hor alting er tilganget. TkB 31; landet ej med salt i retter tide for- sørget blev, og ej der med ret tilgik. ABTL 167; Pros 565 (ovf. III. 456 bs); maa vel og vide, hvor tilgick, før vi fck sands i øre. SortS 29. — foregå; (1591). Rsv IV. 292 (ovf. IIL. 720b$8); fisker) hafvis til offverfiød, synderlig, mar silde-fiskend tilgaar. Bernts I.50, 63 (ovf. III. 627216). Jf gange 15b)

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᚵᛆᛚᚮᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.