Tilføge

The Old Danish word Tilføge can mean:

• go. (fo tilfoghia) 1) knytte til, forene med; prøwe sinæ ælskere met vertz drøfwels, oc so tilføghe sek them i venscap. HS 966, 21, 2, 9817; hvor møgheth meer noger ær tilføgdh » iusig siælft. Kemp 626 (= foreeniget met. Kemp" 58); swa ath thu all thingh oftergiffuer, oc alene tilføges meth Cristo all ene. Kemp 6618 (= for- eniger dig. Kemp” 187); en ven tiliileken du tilføger oc binder dit gantske sind oc vilge. HWR 263 (= 3 thofdgest. udg 1549 248); — skulle mange hedninge tilføyess Herren. Sak 21; er hand (o: Kristus) faderen til- følet met sand guddom oc mennisken met sand manddom, at hand saa kunde tilhaabe binde Gud oc mennisken. HemaLV 79%; tencker hand til at ware site sig oc dermet at tilføye sig slect s venner, HvfIL 71; Gud, som haffde tløyet hannem i eeteskab med en from dame. HenrOK 57-58. — If. forenes, være i samklang med; hwræ kan hymmerigis kerlighet til- se foghes met wertz ælskogh. HS 1128. 7 3) give, tildele; thet gotz, som Gudh oss her i werden aff sin nathe tlfoghet haftner (1459). DC 107; huat næringe Gud thette riige tiillføget haffner met sildfang. Rsv" IV. 123; først atspøre i Guds rijge, oc alle thesse tingist skulle tilføuges ether. Matth 68 (1524); 2 Kor 112 (sst.); huer lade sig der met nøge, huad Gud vil hannem tilføge. HWE 245 ir; — PMG I. 236; bide effter den, som Gud vil tilføye dem. NPall, Ecteskabs w Dieffle (1337) el; Kv v 38; hues Gud nu vilde tilføye hannom flere børn. Hvf VIII 2; AA IL 45; Gvdhaffver tilføyet os sit hellige ord oc ordsens tienere. RFII 310; KS 24;hvad Gud tilføyer, det mig fornøjer.- PSO I. 316; at hand os i sin viin- gaard kand saligt gavn tilfoye. KPs 329; — hand skal dig forsørge oc føye dig det til, huad du behøffuer.I. 179a. Jfføge 3). — 3) tilføje, volde; wi ingen skulle tilføye naagenade eller forderffuelse. HWR 272;lig- LA 289 (ovf. IL 297bæ).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᚠᚯᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.