Tildrage

The Old Danish word Tildrage can mean:

• go. (fsv tildragha)
• 1) trække til (sammen); han skulle thz thiæll tijl draue. Rkr h5% — trække til (sig); Etym 1347 (w atraho); Steph II. 150; Guds magnet steen, hvor ved hand vil tildrage sig hendis hierte. HenrW I. dedik b]". —
• 2) drage med, Jokke til; huringe och letteliige the schulle beueyges och tiilldrages at giøre banum hielp (1525). NAM V. 38; slap den begynte handel om fred op til en offentlig krig, buor de Hensestæder bleffue tildragen. Hvf VI. 208; kunde vi aldrig bedremange tildrage oc tillocke, vort danske spraag højgt at holde. Pros fort bå; med Jist, skienck, gafver hand haffde forlocket oc tildraget sig Refvel. kFll 73. —
• 3) tilregne sig, tage sig til indtægt; huor vehristelige de romerske bisper drage sig Jesu Christi ord till twert emod deris understand. Laur m3. —
• 4) tilbringe; huorfaare tildrager du saa din tid vdi ørekeles-sohed. Hvf I. nn1; den Jille tid heller tildrager met noget at giore. HvB (fol) 22. Jf hend. ndf. — 5) (t skib sutragen) hændes, forefalde; Bel 7 (ovf. II. 153b11); — al told, som der udi lehnet aarlig kan tildrag (1662). Afskr 62; imidlertid at sligt imellem dem tildrager. Ovid, Forvandl v Bredal 58; — han fra en klippe alt i øyet kunde tage, som kunde midlertid med lo sig tildrage. sst. 6% Jf drage 14). — 6) If = bet 5); (164 KD V. 249 (ovf. IIL 41828); — å? første actus indeholder, hvis sig co drogs med Christo i vrtegaarden. Arob 47. —

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᚦᚱᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.