Tilbøgljje

The Old Danish word Tilbøgljje can mean:

• go. (fsv tilbéghia)
• 1) bøje til; de vilde icke høre ey heller tilbøye deris øern. Jer 72 (1550, 1647). —
• 2) gøre tilbøjelig, be- væge; Disp 74" (ovf. II. 291b2); attraa vil ej fornøjes, før hun til je det kand faa, som villien il bøjes. ÅB 1. 1233; de (2: stjærnerne) til- bøje, men ei tvinge (astra inclinant, non necessitant). PSO I. 389. — tm. tilbøjelig, villig, gunstig; iek er aldeles redhbon oc tilbøgdh at giflwe tik nadhe. GkS 142"; er han nathelig tilbøgbet wore bøne. Rsv% V. 183 (= I inclinatus. sst. 182); tilbegede tilgerningen at gøre. '2 Kor 811 (1524; OP og 1550: villigt); — eders hierte och tancker ere tilbøyede til ont. OP 1V. 3212; mennesken er ganske møget tilbøyget i hoor. Mb 32; Etym 1895 (u. devexus); mit skrøbelige kiod og blood til sine tusind fald tilbøyed er. KS 64. Jf bøge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᛚᛒᚯᚵᛚᛁᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.