Tigerdjur

The Old Danish word Tigerdjur can mean:

• no. = tiger; Btym 1330 (u. tigris); Steph 1. 115b; WD II. 41 (ovf. TIL. 451b2); den, som tager vare paa tigerdiuet, kysser det. BT XII 209; har du diet en Jøvinde eller og et tigerdiur. AB 1. 308», 85b; tigerdiuret ofvergaar alle andre med sin grumhed. ComD $ 196; ComO 90; — en tigerdyr (1607). Blom 325. Jf djar.Tigge (tå), go. (isl piggja)
• 1) få, modtage; ethers tro ær thæt ey værdugh at tygge aff Vorherræ. HKv 7819-20; Rkr hår (ovf. I 117D 0. bede, no); nar hælffedes ild er om dig tændt, en drobæ scalt thu ey tigghæ. HM 50; — thit sygnede leg- eme ewerdelege at tæge. Psd I. xb; haffde ieg thusinde liffue, ieg wil iche en aff dennem tege. DEF I. 807b (=sothygge s. 281b). Mulig = tage, med hvilket ordet oftere synes sammen- blandet. — dat. (isl på); at.ieg thin gaffue aff teg thaa. RD II. 895 (= tog. RD I. 329); aff thenne skiffue brødh, ther hun tha hwærdagh. HKv 907 (mulig i bet 3), jf li: beddis hun en skiffue brøt). —
• 2) tage; NAM V. 186 (ovf. III. 2829). Jf isl pågu. — saa gik T tijl then bool, han willæ aff ildhen tyggæ. Rkr h4"; psalmer og sange, som ikke ere taad og udlaant aff deris. KS 7. Forvansket form, jf bet. 3). — særlig: tage til hustru, fæste; hun var storligh væn, to oc mange vilde henne tigghe. HKv 3811-12; hænnæ thaa keysær C's søn til hosfra. NAM V. 178; var hun PK's ægte hustrue bode tiet og viet (1537). DM VI. 144 (jf tagen og vyet sst). Jf isl begin, fsv pighat. —
• 3) (fsv piggia) bede, tigge; (1450). GhA IV. till 4 (ovf. u. bedes) ; tigger iach thet aff thin guddom ... bith iach tegh. HKv 4084-26; ladt hans børnn »wære for wdhen hiem oc tygge. Ps 10910 (FV og flgd. overs.); du tygger mig noget ont aff. Etym 731 (u. men-dico); Steph Il. 880; naar born de taae (0: tigge). KS 136; een liden mundfuld, som vaar aff en anden taad. KC% c1 (i not.: at taae kaldis at tigge, trygle); jeg maa jo byncke, bede, taae, hvor jeg har ey at byde. SortS 8.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁᚵᚽᚱᚦᛁᚢᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.