Ti(d)ende

The Old Danish word Ti(d)ende can mean:

• m. (sl tidendi) I muv. bet.; wel maa det kaldes en saare glædelig tiende, tbij hun lyder icke om smaa penninge. 184 71 (ik. i Isl og Fsv, her mulig også hunk, if Sdw); — herre! ieg hiftuer hørt tidende fra dig. Hab 32 10(1807; 1647: tjdender); — siden var fh voar anner tynde. RD IL. 143 (= the tidinde. RD 1. 15); SortS 81 (owt. IV. 29046); — sporde W, hwat tyden i landet war. RD JIL 182n (112 st: tidende = tide[i)nge. CP V. 1242, 29). Jf sanden == sandende; — predicke løse tiende. Ez 2228; gode tidinde. VåS 83; ny tidende før du ey for- sart. Roh 80, 15; — de førde tienderom det land, at det vor ont. 4 Msb 14% (1550; 1607: ond tiende; 1647: os. tjdende); du est en from mand oc bær gode tidender, 1 Kg 1; HwIX. id" (ovf. II. 742840). — tilstand, forhold; der de komme vå paa den rette dybe strøm, da møtte dennem andre tidende. Der blæste saa stor en storm. VAS 372.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛁ(ᚦ)ᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.