Thydæsland

The Old Danish word Thydæsland can mean:

• oc ther the moldæ hannum, tha wor han 'swo stoor som sex temmelfingræ. NAM V. 172. Overvejende hunk, i Nord, menjf Wimmer, No. bøjn 95—96; Rdq Il. 158. — fit; om thec wærkær i tændær. AM 187 362; HS 593 (ovf. UI. 184au); han rystæ ner wd allymyn tænder. RD IIL 7410 (= OP V. 519); man kan eij see een man lengher æn tijl tændherne. PL" I. nr 672; Heg 114 (ovf. II. 558345, rimord: hender); PG 180; jf u. dej, to.; føler oss i munden, om wi haffue tænd! Ileg 69, 243 (rimord: mend begge st.); hun har ret lærdt at bruge sin tænd. Rch 281 (rimord: end); op da voxer den liden hund met hvasse tend vdi munde. VAV II. nr 20 v 16 (= tander. DgF IJ. 145b); Jabefactio, tandfald, fald paa tænd. Etym 883; spæde børn, som icke haffue tænd. sst. 481. — Jf Varming $& 249; AM 187 173-4. io— PLA+ XL »r 718 not 2 findes: a tende, jf tændzens sst. nr 786 (jf Kok I. 406; Thors 31, 64), men på første sted tilhører omlyden snarest hsf (jf PL?%+ IL. 292), og på det andet er hele ordet usikkert (jf sst. 298). — (holde) t. for tunge (sv ha tand før tunga) (tale med) varsomhed; y holde tamd for tunge. DgF J. 1450; at hafve tand for tunge. Hors% (1685).869, 478; PSO I. 435; tand for tunge er god. Rch 350. — skære (med) t. se ovf. IIL 858b19-25. — en t. af munden 9: et smærte- ligt tab; huor de skulle gifftue it fattigt menniske en kiortel, det er en tand aff deris mund, saa nødigt ville de der til. Tdm II. 88. Jf Wander, Sprichwl: zahn nr 109, 118. — komme inden t. 0: være alvorlig ment; sodedy kan siige, huad dy uyl, endog ted kommer dem ycke ynden tenderne.CMIV2 IL. 5; jeg kjender vel den snak ... det Kommer ikke inden dine tænder. GFK 89. — føle, om en har t. 9: prøve ens mod; føle, om en haffuer tænder, experire, ecquid aceti habet in pectore. Dict. Jf nuv. føle på t. (også i T, jf Wander, Sprichwl: zahn nr 134.). De anf. talemåder til wdels endnu brugelige. — slå i t. 6: slå tænderne ind på; jech tør thom væll j tender sloa. RD II. 211 (= thender. RD I. 96; sv tænder. iv Lejonr v 2785, jf Birg Uppenb IL. 2082). Forkl RD III. 263 (af ten, se nåf) er umulig. — drage læderet over t., se ovf. Il. 865bs. Jf axel-, hegle-, horse-, hunde-, kamme-, kar(d)e-, klaffe(t)-, knibre- (u. knebbekærling-, lyste-, lækker-, rosmer-, sagl- (u. sægl), smør-, sukker-, sætte-, vin-, æble-, kindt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚼᛦᚦᛅᛋᛚᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.