Tafå]lsmand

The Old Danish word Tafå]lsmand can mean:

• vo. (isk talsmadr) 1) forsvarer, forbeder; han (o: præsten) er skicked till eng 2talss man oc middel mellem Gud oc menniskene. CP II. 433; haffue wi en talssmand hoss faderen. 1 Joh 21 (1550, CP, 1647; 1524: fortalere); menniskens talsmand hoss Gud. MP 3; deprecator, talsmand, den, som giør bøn for os. Steph 1. 3b (Etym 986: forbeder); — hafuer vi en taalsmand hos Gud. JDV m11". Endnu bruge- ligt. — 2) (øv talman) ordfører,e, emellemhandler; man skulde sende hannem thi aff de alderbeste oc lærd- iste talsmend. HWR 2"; deris raad- giffuere oc talssmend. sst; talssmænd paa nogen førstis eller meenigheds vegne. Diet. — 38) (mnt talesman) sagfører; ath ieg mig oplede kand en talls mand, som min sag forhandle kand. CP I. 44; saadane aduocater eller onde talsmend. HWR 190" (=nt vorspraken. udg 1549 176); Etym 820 (ovf. u. forsprækker); cs giøris en talsmand fornøden, sow kand under- rette os imod de reguler. BT IL 269; for præsten, lægen og talsmanden at vocat) skal mand intet dølge. PSO I 1. — 4) = talfoged (ndf. u. talje); naar noget gierde er bortstiaalet, skal talsmanden med sine tvende tilhørende randsage. Økonom Journal 1757 754;ad qvæg som findes i korn-markerne skal af talsmanden opdrives. sst. 759.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛆᚠᚮ]ᛚᛋᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.