Tærs

The Old Danish word Tærs can mean:

• bio. fint; Anders Sunesen st pskref vers oc en Hexameron, ja baade næt oc tærs. Hex d4". Jf Ross: tærd, tært nåf,?Tæfrjske (træske), go. (æn preskja) i nuv. bet.; thend, som terssker, skal oc tersske paa et hob, 1 Kor 910(1524 og flgd. overs.); mand terskerieke vicker med harffue. Jes 2827 (1550, 1647); Etym 1315 (u. trituro); Steph II. 358 (u. eudo); — den, der thresker y lade. Reh 213. J form, jf Lyngb% 50; Thors 63. -— dat.; A tarsk huede. 1 Kr 2220; engelen oben- baredis faar Gideon, der hand tarsk korn. Tdm III. 384; han stod og tarsk (1604). DM4 IV. 118; terskerne tersker paa loen med pleyler (i gamle dage tarsk de med en terske-vogn). ComD $ 398; jeg tarsk, vi turske. PG 279.— 9 sep. torsken ruff. KhS I. 460; met en pleyel bliffuer halmen turskit. ; Werdmøller I. c4"; til korn vor torsket.Hvf III. 109; Etym 896 (ovf. 1.710 b20); ad gaase-hær om tursken havre vinke.Wielandt VI. 150; emter ere de smaa ax og vipper, som tærskeren feier fra det torsken korn. SortS 77 notv; — triturare, at teske, hand tosk. Wandal, Catalogus a4. I æ N sv. bøjn, i Fsv sv. og st., jf Sdw: priska. St. bøjnendnu alm. i diall., jf Kok I. 114, Varming $ 202; Jensen, Vendelbomål $ 541; Thorsen” 88, også på Kbhvns amt. — t. for langhalm, se d. 0. -— slå løs på, prygle; Joed mig saa gruelig terske oc slaa, saa ieg kunde huercken gaa eller staa. VAP 53; slog och torsk hannom svarligen. SR II. 260 (if not 13): tarsk); Naur e3 (ovf. II. 490a20). — t. med tungen, se d. o. 50Jf af- (ndf. b 18), lem-, søndert., af-, uaftorsken (se også I. till 9b).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛅᚱᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.