Ta[ålle

The Old Danish word Ta[ålle can mean:

• go. (isl tala) 1) i muv. bet; tir skalt aldrigh meræ talæ til mik aff thæn thing. 3 Msb 326 (ÆB, jf af 4)); som skulle scrifttæ, hwat Frankes men talede. RD III. 14816 (= CP V. 1011); talendes tbet, som icke bequemmer. 1 Tim 518 (1524; OP og 1850: och tale); mand tal almindeligen. Etym 680 (u. loqvor), taler. sst.; — then lyffwer offthe, ther møghet maa thaalæ. PL?" I. nr 629; om ieg end ubeskede- lige taalde. Psd 1. 230b. — tale hans terff oc gagn. PE 234; huer taler sin egen tarffue hos os. Hvf V. fort. b1. Jf nuv. tale ens sag. — t. minde, se ovf. III. 92 bssm. — t i. minde 0: have samtykke; vdhen swo ær, at han kan talith i theres mynne (= talsminde. Suhm 1. 1. 84), som han gield skyldug ær (1496). Nyrop, Skråer 1. 976; hues hand icke taler y MPB's minde (1543). Rsv I. 76. — t. i en andens orå 0: afbryde; interloquor, talien andens ord. Etym 681; Steph II. 788, Jf nuv. tale i munden på. — 2) tale (ilde) om; sagde for ham, at nogle af borgerne havde talt hans øl... de havde talt hans øl som skjælmer (1576). DS2 VI. 840. — 3) t. af ;ftale. M.— 4) t.ind o: gøre ford- ring på (ad retslig vej); kand och opspørgis flere pendinge hos nogre, som byen med rette burde att thil- komme, tha skulle borgemestere til- hielpe kemmenere thennom ind att thalle (1581). KD II. 407; M. Jf indtale. — 5) t. om = tale ind; wedll nogher tale om swodant gotz, han tale therom fore wor nadige herre oc Dan-marckes riges radb (1488). Rsv I. 21 — 6) t. (o)på a) = tale ind; som ther meth rættæ vppa talæ kunnæ (1401, jf Or" II. 88). DoB 8; — taldæ nogher paa hans iordægotz (1468). DM III. 265; antworde ether Rom ok fly tedhen ok ther aldrig mer på tale. RD IL 2817 (= CP V. 2118); (1536). Rør" IV. 164; forplicte hand sig ved band til at aldrig vilde tale der paa. Hv 30 II. 348; saaledis handle med hamnem, at hand aldrig skulde mere kunde være konge eller tale paa riget. OS 28 — b) klage over, påtale; aldrig att kiere eller thalle paa dem sag (1547). sv I. 109; hans hustrus moder inthit taell eller klager therpa och haffer thett samtøckit (1574). Rsv III. 225. — c) (sv tala på) tale ilde om; CP I. 301 (ovf, IV. sad);Heg 242 (ovf. II. 517b60); -— at the ingen ordsage giffe theres modstand ere, at hand kand tale ilde paa them nom. 1 Tim 514 (1524; CP: tale ill om); detractor, som taal paa anden oc formindsker hans nafin eller ære Etym 1348; at tale ilde paa anden Steph II. 431 (u. detraho). — 1) & over 0: tale vildt; deliro, tal offuer. Etym 674; taler offuer sig, Dict; Stejbsol, 393. I sidste forb. endnu brugeligt — 8) t. til (fsv tala til) o: a) stævne sagsøge; give vii thennum Jofi 0% magt at tale til theris skyldener 0 til andere, the thennum uret gør Rs? V. 204; the thalle thenum tilll nett Jogenn (1526). NAM V. 113; talled hans forloffuer till for nogit, som igienn staar aff hans hossbondholld (1558). Rev I. 209; (1554). Rev I. 241 (ovf. II 694b 4); — med den påberåbte lov som gst.; biscop P wildæ ladæ talæ kinkelow till for BE om the ærendæ, jan till hannum hathæ, oc ey feythæ hthæ (1408). DB 393. — b) gøre ladkrav på, fordre; paa sinné egnne och sinn broders vegnne talle till gods- skt (1560). Rsv II. 286; RFIL 140 (ow. III. 585be7). — ec) tale (hen- vende sig) til; ingen skall tale broders sund till, førend band hafuer [talt] til bunden, som suenden tient (1514). KD IL. 199, 284; haffuer NM (siden jeg talde mester P til) talet met han- som och forbudet hannom at giffue 2 mgen bandz breff vth (1573). KhSs L 762; tale til med søde ord. Etym 904 (u.appello), 401 (u. affari); Steph 1.77; Chri V& 1V. 47 (ovf. TIL. 893b49). — 9) t. ved (isl tala vid) o: tale med; talæth keiseren vith henne. HKv 6821; vilt thu vid mig talle? DSF 1. 395a. — 10) Jf. (fsv talas) samtale; hun mødte hannem, at tales indbyrdes mundeligen med hin anden s» Mom alting. VdSv 82. Jf MbO. — 11) im (n talande) veltalende; en tal- ende mand oc mectig i serifiten. ApG 18% (1550, 1607; de andre overs: vel talende); Etym 400 (u. facundus). JE af, be-, for-, frem-, fuld-, ind-, om, over, på-, sam-, skam, til, gemt. los, mang-, mild, rum-, rund-, sand, sledsk-, snar-, stor, styt-, sted, svar-, veltalende.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛆ[ᚮᛚᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.