Tå1

The Old Danish word Tå1 can mean:

• no. (isl pol)
• 1) tålmodig- 30hed; lær oss eet gott oc stadigt taal, naar som woer willie forhindris. PÉ 84; Psb 1. 163; lefiue vskyldelig oc lide gierne med ett got toll, hwad oss der offuer liender. TSd 300; it gaat tasl giffuer meget gaat. Test k7; ep godtt taall fick endtt alldriig ond ende, Kv v2281, 2975 (HelvM IL. 47; Pså I. 4582; Pros 234; PSO I. 424); la stille hen met et gaat taal. VdPb ct; patientia, taalighed, taal oc taalmodig- hed. Etym 894; it gott taall er det beste. TkA JIL 148; BT I dedik 22;10 AB I. 76a (ovf. IV. 48652); Jm 109. — give (have, stæde, tillade) t. o: have tålmodighed med, tåle; tv wille giffue ther tijl tool (1510) NAM Il. 328; (1587). Rsv IV. 108; laster, huor til Gud gaff sit taal. Hf VIL. fort a3; —— i haffue mw-toll afh bydæ. Rkr m5; T 195; haflue go taal met oss arme oc svage (154). DM V. 351; Kv vI581; at edersade vilde paa en kaaxt tid haffue tal met mig. VAV tilskr 23; SKR må (ovf. III. 415216); Mariager h5 (ovt IV. 192b68); — Gud der til tol til- lader. Hex 35. — giv dig dog til taals. Wielandt IIL 157. Endnu bruge ligt. Jf sv ge sig till tåls. —
• 2) (tv pol) tilladelse, vilje; Gud gaff st taal och hialp der til. CP V. 340; ey som det min gane smager, mensåa som det er dit taal. KS 15. —
• 3) fred, stilstand; ieg ey fick ro eller taal, for de maatt drick' de samme skaal. Jacobsson, Jødekrønike 219; dog stod det en tidlang i tal og dag. LyschG c8. Jf mund-, ul.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚮ1
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.