T(jjene

The Old Danish word T(jjene can mean:

• go. (isl pjéna)
• 1) i nuv. bet. være i tjenesteforhold til, været. ssunderordnet; RD I. 319 (ovf. Il. 886bs); æræ syu koningæ hoos keys- ærend, som hannum tiænæ. MR 1676-7; 1 Msb 2523 (ÆB og flgd. overs, ovl. IV. 148b18); jnghen kan tiæne tw herre til tacke. PL%% I. nr 699 (0 Matt 6 4 (1524 og figd. overs )); CPYu. famulor og seruio); tienerCjtil haand. Etym 396, 1161;//Steph I 604, 1281; kongerijger tiene heri. Ps 10223 (FV og flgd. overs); — haffde thent her i landet. Mads 201. — lyde, føje; obsequi animo sto, see sig sielff til gode, tiene sig siell. Etym 1152; Steph IL. 950. —
• 2) nytte, gavne; hvor til tiener dette wraad. Matt 268 (1550, 1647); det same dag handtt thienntte hannom allerbest. DEF III. 518v; duer, tin eller hielper til. Etym 420 (u. confero)) — ther thw kannd haffue erre, thennste och gott aff och werre thennt med Wad IL 48. Jf isl péna, mut den- en; — wes ieg kand gøre, y kw were tynt met (1573). KhSs I 70% Jt Thors 25. — due; (1647). Progr FHerlufsh 1880 50 (ovf. II. 865284). —
• 3) fortjene, erhverve; Rkr bå (ovt. II. 71809); Etym 357 (ovf. u. avle); Steph II. 729; du dermed tien- er ingen tack. GH 143; spiis og vor siæl med livsens brød, det Jesus tiente ned sin død. KS 197; PSO I. 426 (ovf. IV. 3024). Endnu tjene penge 0 lign. —
• 4) t. af (fov thiåna af) 0:fortjene hos el. fra; huilcken mester som forholder sin suendz lønn, som hand baffuer tient hanem aff (1621). Håb Il. 41; M.— 5) t. for o: tjene som; tiener for skenck, ministrare pocula. Dict.; tjene for soldat. M; åvo der for dreng har tient og faaet sit lære-brev. Ped Pårs B2, $1. -- 6) t.til o: passe, gælde for (ved); duer ov tien til. Etym 1382 (u. valeo), 21029 (ovf. JIn. 7882 6); Steph IL. 1161. Jf be-, for-, op-, tip, udt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏ(ᛁᛁᚽᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.