Syttensindstyve

The Old Danish word Syttensindstyve can mean:

• talo. 340;0 (1509). Hub I. 98 jov. u. brokar 2)),ude,zo, isl sjde)
• 1) koge (virk. ); han seal moghet sywdhe, thor manghe wil bywdke. PL""I. nr. 1121: i kunde mig siude eller stege lade. HWR 77 mand maa siude saluie vdi vin. SmuLb. 146; Etym 247 (ovf. u. forsjude): — syder. Steph IL 371; dette skal sydis. ÅIDL" 288; — I. m.; tac ….. oe siuthæthæt wæl. AM 187 917; — stuthw them likæ weth on tisk. AM 157. 21», 0; siud dennem i vand. CS 66: siud det tilsammen. sst. 65. — dat; han) hannum bodæ stectæ oc sødb. RD 11. 193; ÆB 1 Msb 187; CP IL. 187: stegte oc søde dennom. TS4 195; tog Daniel beg, fet oe haar oc sød det til sammen. Till om Dragen (1550, 1647): VS 57; (1580). KbS VIL 373 (vt. IL 877253); de dem (2: burn) støgte ocso søde. Lyndsay 80%. — tm.; sothæv ruthæ. AM 187 29%; CP L. 95; NIM I. 309; hiertens fryd i huid win sanden. SmdU 4; baade stegt ov saadit tald der paa jord. HWR 66; VdS 127: soden. vin, søden must. Etym 431 (u. detrutum) ; ADL" 179 (ovf, III. 472 2.42) ; reddicke safft saadet met honning. HK 43; — samme kød, som hwn da sødet hagde. CP II. 187; VdS 65; bleff en søden vdi olie. Hvi IV. 492; mangen ræt af stegt og sødet, AB I. 33); bedre er halv raat end ilde sødet. PSO I. 233: — gifve raat for ilde sødet, Pros 238, jf ovf. TIL 639brr. — ieg: 10haffuer huercken ssøedtt eller stegtt. Kv v 3092. -— koge af (ud); siudes simente der aff. DM LV. 350; — at hans fede spek mand syder tramnen ud. KSB b4". —
• 2) være i kog; ladle henne sidhen wællæ i siudhinde bloth. Br 2851; PL"" I. or, 537; lad hende (2: potten) sinde en føye stund vader lucter sød, SmdLb I. 159; en mectig stor kedel ,. . band sød fuld fast,for ilden vaar god. BR a4; Etym 430 ; (ovt. IL. 124%); men conferbuit ira, sved offr. Etym 431; bleff kust vdi en pande, som stod paa ilden, optylt met suoffuel, oe sved. HelvC qq 3"; saae jeg ej, min gryde søød, PSB 182. — blive køgt; saa han hannem sywdei gloende lwe. CP L. 172; — lød lige saa sydehelten ind. AlbL% 288. — være ; hi uro; havet syder. M. — syde for ørene 2: ringe for 0. M. — blive rudt (om ansigtet). M, jf nuv.: se ud, som man var kogt. Jf af- (se I.t8b), børt-, tor-, fuld-, ind-, op-, overs., 'blød-, gryde-. halv-, hård, potte, sammen-, usåden (-soden).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛦᛏᛏᚽᚿᛋᛁᚿᚦᛋᛏᛦᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.