Sygevorn

The Old Danish word Sygevorn can mean:

• to. (n sjuk- voren) sygelig. M. — Sjun (syn), no. hunk, (=> isl sjn, syn) 1) synsevne, syn; beskemm vor siun, at hun ey scer fortengelighed. Pså I, 79b; — åldrig hagde nuaget menniske saa klar syn... der wor herre gaff sin syn igen, CP I. 177 (= udg. 1515 58"); VÅS 6; tog til at ældris,t siunen forgick hannem. Hv£ I. 38; Etym 1433 (u. visus); der Tobias hade faaed sin sion igien. GHD IL. 270; ÅbL4303.—som udråb (ed); hvad svger | — sitsiun, 9 S I 107; ørnene [hafde]r , siunet meget klarere.” BT L 39; thæn, sijn. syn haver tapæt.. . far thu thin syn attær. AM 187. 1218-20; — fly » på 9: skaffe at se; kant dw fly mig syn paa hannem. CP V. 271 14. fås. på o: få at se; de inge sym paa hiorten snart. HWR. 212"; fyller han dog saa langt bag efiter, att ingen skal faa siun paa hapnom. TH 16; deres Hender tik syyn paa dennem. VdSv 123. — gå til 5. 2: lade sig se; wRfører met sit spørssmaal quinden frem, at hun gaor til syne. Tdm II. 149%. — 2) blik, mine, udseende; naturen vaff meg sv hwas en syn. Bkr zl; met en dristig syn oc gång vel stolt.HAWR 78; er hun blufærdig oe icke kaster siun paa huer mand. HemmE 148; - KCb2" (ovf, I 450a u. idfonket) (vtil den blusel torde bøye sin dristig syn. KC% 24; sase ud som en døding.. . der-som jeg haffde spurt hender om aarsag- en til henders onde syen. Jm 236. — B)syn, besigtigelse: (1589). Rsv" IV. 153 (ovf. I. S6 bs1): censur, siun, siuning, vordering. Etym 199; — halfue begitfuett themum udi en syn paa S marek (1591). Rsv IV. 260. — 4) syn, åbenbaring; den syn hun er endnu longt borte. Ez 12»; Dan 315 (ovf. u. forstande 1)): — forwndrede hannom. msiupen. ApG Tm (1924; CP og figd. overs: syn): en sywn sywntes Poueld ow natten. ApG 18» (1524; CP og dyd, overs. syn); siuntis hannem, ab der kom en Guds. martyr for hannem ... den sium strax forsuant. Avf IL 194; drog Jacob (vdi en siun aff Gud tilstyrele) i Egypten. Test 09; — seer aslmæktugestes synæ. ÆB + Msb 24. — syn, udsigt; see it glædeligt siun. Psd L. 306 2 (= en. g. 5. Cassuben 14); mætte oyet med saa faur en syn. KK D 1. — 3) fors. o: til syne for; som hand lmfor hver mands siun ey haffde før i act. GL2, — 8) tils. 9: efter udseende, at se til: huilcke wore wdhen tuitf jam saå helighe tilsiunæ meth. theris off- ring, ssom wore aller heligste moneke no konde weræ. Stemm xxxvi; I Msb 415 (T, ovr. HL 122); haffue deyligeoe skinnende ceremonier til siune. PISk 42"; det, som i begyndelsen lader sig saa ypperligt tilsiune, BT IL 201; — Hl syne var det (2: suppen) meget vel tlyet (1620), Grønlund 111; læste (til synne) andæctig, Jm 229, 62, 268. If af, efter-, engle-, for-, hen-, himmel-, ind-, nat-, natte, nåde-, nød-, op-, på, s(jjæld-, skarp-, til-, ud-, 3-, øgen-, hjærtenss.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛦᚵᚽᚠᚮᚱᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.