Svunge

The Old Danish word Svunge can mean:

• no. = svange; svunge, con- cavitas pedis. PG 160. Jf ovf. IV. 2828-20, 50220, 81D14.S(v)å (s(v)o, son), bio. (isl svå, fsv sva, so) 1) således; swa ath mic fullelic& oc wæl at nogher. DoB 8 (if Or% II. 83); (1496). DS IV. 342 (ovf. IV. 4a41); — swo oc æn nw sidherst wi wote j Ringstede (1422). KD I. 149; swo ok all dyr. ÆB 1 Msb 714; (1482). Rsv I. 18 (ovf. III. 377b9); — om thet gor soaå. RD Il. 175 (= så. RD I. 49); soa sagde the so och allæ. HKv 138; — ath thet so geck (1530). Tvd 2710; saa (1491). sst. 1330; thij saa, at ingenn dom bør vigaa vden begge parther forhørres (1527). NAM V. 289; ney! saa sige de icke. Tdm I. 27. — fordoblet; Je- roboams hustru kommer... saa tal met hende saa og saa. ] Kg 145 (1550, 1647). Jf VSO; saa 16). — 2) så (gradsbio); ÆB 1 Msb 2116 (ovf. IL « t748242, jf 145); RD I. 212 (ovf. TIL 168b2); — Luc 44 (ovf. II. 34820), 20 (ovf. II. 35429); er worden sso møget bedre. Heb 14 (1524; CP:saa). — forstærkende; swo naadhæ mig gwd, swo mangefald haffuer ieg brøt hanss bwd. HM 173; —- RD II. 229 (ovf. II. 457a45); RD I. 248 (ovf. III. 94210, jf sst. 15-23); se også u. brad, to.; fast 2). — 8) ligeså; giwe hwer there 3 somiarek oc koningh oc byen saa megeth (1507). Rsvi V. 294; CP V. 17923; bedhe føretiuge marck till oss oc saa møgett till hospitall (1587). Rsv IL. 28; (1549). NAM I. 87; fattige tiunde, som tiene saadanne folek, de maatte saa gerne tiene en diæffuel, PIV 31, 11416; Tdm I. 27 (ovf. IL. 108a2 = t so wol als. udg 1549 I. 20b); Gud Jade mig aldrig skee sin naade, om jeg icke saa megit adstunder eders velferd, som min egen. Hvf VIII 249; den samme mister hun med saa stoerstandhaftighed, efter hand var kommen hiem igien, som hun tilforne hafde ladet tee i at følge hannem. BT IL. 812; mand maa saa gjerne have med narrer, som hofferdige at bestille. PSO I. 190; — han skall bødhe, baadhe modtth konningen och saa byen (1549). NAML 87; jf og 7). — 4) i udråb; HM 173 (se u. bet. 2)); NyV I. 245 (ovt, III. 38617); saa Gud straffe ham, Diet 2 (= utillum dii perdant). Jf TIL. 22 am, 760bm. Jf SAw: sva 11). — Se også ovf. III. 254bs4, 686a6n; IV. 182641, tidlig, års. — s. framt (at) (fsv sva framt (at)) såfremt, dersom; sva framt i welæ nogher thac forthyenæ aff myn herræ (1408). DoB 400; sa8- frampt i yekæ wiille lyde ther straff fore som thee, wore breffue ey lyde wiille (1583). NAM Il. 251 ; skall thesteffne hoffuedtmanden, saaframptt the jeke wille reigse till forgieffuis (1592). Rsv IV. 353; saa framtde icke skulde bliffue hiemsøgte. Hvf VIIL 41; — saafrembt den, som forfølgis, icke sin forpliet efterkommer (1621). Rsv" IV. 389; — saaframpt at wi skulle icke skicke theroffuer (1527). Rsv% IV. 139; suo frampt att vor Jenssmand icke skall haffe magtth att sette thennom affieris byndergaarde (1552). Rsv I. 189; ChrIV% IL. 287 (ovf. IL. 709bx). — så li G). M. Vistnok: ved den lede (0: djævelen), jf FeilbO II. 889bør, 406bs. Jf bet. 4). — s. længe a) så Jangt tilbage (som); thet haffuer werret sedwann i E by, saa Jengge thee mynde eller spørie kvde (1599) NAM I. 26. — b) så længe (som) medens; tien mig, saa lenge ieg æderoc dricker. Luk 178 (1850, 1647; CP: men (jf ovf. III. 74ason)); hand for- mente huer oc alle at brygge oll, sæ lenge denne dyrtid stod påa. VIS 182 — e) (fsv sva långe) indtil; ther vliffue, swo Jenge thee haffue afflaght alle sagher oc twedracht. DC 199; RB I Msb 319; wil han ey sette borgen, ihamaa hanssjorddrotten hindrehanum, svolenge han setter borgen fore feyde (1492). GhA V. 80; han scall tilsigæ the andre brødere, swo lenge en an-nen winder embithet (1496). DM JIL 336; BD 1. 394; IIl. 19-30 (ovf. I.119a8 = CP V. 310); Rkr må"; CP so(1.922; fly andre dandnemendt y theris stedt, saa lenge the bliffue tillpas igien. Rev? IV. 20, 74 (ovf. JIL 713243); nyde och beholde. uti sin fri brugelig penth, so lenge hand sck sine pend- inghe ighen (1541). Rsv I. 64; be- gynde at telle, saa lenge du kommer offuer wor Herris fødsels aar. TdmU28; (1588). Rsv IV. 121 (ovf. JU 42224). — (ind)til s. 1. (at) i samme » det.; vere tilstede, indtil saa lenge ko. may. gaar y kirchen. NAM I. 313; antvordet hannom bødele, indtil sso- lepge hand haffde betalet. Matth 188 (1524); DEF I. 42 (ovf. III. 411 2.46-47); opsatte vi thenne såg, indtil) saa Jenge Lher kommendis vorder (1551). Rsv 1. 143; (1578). Rsv III. 313; Reh 297; (1598). DM IV. 269-270 (ovf. I. 798a nederst); — Bernts JIL 364 (ovf. III. 92219); — skulle holdes ubrødeligen, indtil saalenghe, at thet første menige consilium bliffaer buldit (1527). Rsv% IV. 139; ind til saa Jenge, at skibet dafide ingen platz lengere. PISK c1; indtil saa lenge at fienderne komme såa nær vnder landet. VAS 449; — hwilke harnsk oc verghe vore leens- mandt skall paa wor slott at forware, till solenghe behoff giøres (1526). KhSVL31; (1530) ovf. III. 338b2; skulle then enghen magt haffue, till suo lenge the kome met theris beuissning (1540). Rsv I, 57; PIV 128; (1576). Rsv" IV. 292 (ovf. u. besidde 3)); Hvf IV. 505 (ov. u. beråde 2)); kongl. majest. Skal beholde B slot til forsickring for formnæfnde part, til saa længe den bliver betalet. RFI 217; — Hebr 412 (1524, ovf, III. 38210. CP: saa lenge1550: indtil); — s. min 0: bekræftelses- udtryk. M (= per meam fidem). Mulig =så mænd (se ndf.), jf Kok I. 239, Thors 47; men min er snarere det sædv. sto., jf (min) sandten (se Grundtv, Håndob, ovf. III. 68528), sjæl, tro (se MbO u. d. 0). — i s. måde, se ovf. II. 162a49n, — s. mænd, se ovf. III. 22179, jf Det. 4). — s. no (mu) 0: bekræftelsesudtryk. M. Som antaget ; VSO: saa 181; er no vel = nu (jf Thors 41), der også findes hos M i ; samme forb. — s. nær 0: så snartsom); vore skibe hafde befaling at forbje os ved Å castel, saa nær vinte- ren ville tilstæde dem. RFUI 426. — (med) s. skæl, se ovf. TIL 84824. — s. skælso: middelmådig, nogen- lunde, jf ovf. IL. 848aæmm — s. slags 9: sådan. M. — s. som (isl svå sem) 9: ligesom; HS 36%, 752 (ovf ; II. 176bsa, 892au); ÆB 1 Kg 719 (ovf. IV.222 b 16); swosom gramatica ærtil annæn konst, swa wisær smethie konst wægh (1496). DS IV. 342; skal han gøræ with hanum swo som wiid andræ frithløs mæn. Rsv% V. 36; Jm 20 (ovf. II. 162229). — s. vel... men 0: så vel som; madvaren... saa vel de ferske, men oc de ofverblefne, ComD $ 481 (= ] verum, t sondern). Jf ovf. III 74 an, — Svåfo]dan (sådan, sofø)- den), to. (fsy svadan) sådan; unnæsooss svadan frygheedh (1468). Rsv I. 7; swadanne falske raad. CP II. 153; — som eke swo dane embede haue (1422). KD I. 150; swodan mynt och penninge, som i Køpenhaven genge ære (1466). NAM I. 159; swodant forderff styre oc affwerie (1488). GhA II. 50; — GhA II. 27 (ovf. u. bortkøre = svo dan. DoB 5); saadanne synder. OP II. 158; I. 154 (ovf. I. till. 37b wned.); troen er icke wdi hannom saa- dan, som hun skulde. TSd 109%; — (1555). NAM VI. 50 (ovf. IV. 232b2); — der gonger saaden mand til dørre, som inden er. PL% 44 (=theligh.PL""I. nr. 499); haffde saaden klarhed. 2 Kor 39 (CP; saadant. sst. v 4, 25); bruger scrifften sodne sproch. Disp 15" (se også ovf. I. till. u. bedigte), 22" (ovf. III. 621bs2); kallet ssodne gerninger; sogode gerninger. Disp 18; — ad vij søden en breff haffuer seet, ditt vinder vij (1562). DVb 222.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᚢᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.