Svilel(dle

The Old Danish word Svilel(dle can mean:

• go. (isl svida)
• 1) svie, brænde (virk.); PL?" I. nr. 681 (ovf. II. 880bs1 = svie. PSO I 390); præ-ere sudes, suide staffte for til. Btym 1479; — mo, svier. Btym 1478; Steph IL 1446. — dat; da suiede Iver ieke de lettelig forkrenekelige diurs kiød. Visd 192 (1607, 1647); hand sig huercken suidde eller brende. DEF V. 1. 106b; PSK 32: sveed (isl sveid);HojsG 96: sved, sviede; M: sved, svej, jf Lyngb 62; Varming 104. — tm.; ont ær at drijfwe soort swijn ower sweednæ bedhe. PL=+% I. nr. 1056; — — retorride, tør oc saa got som vissen eller suein. Etym 1343; PSK 32: sveden; HøjsgG 96: sveden, sviet; M: sveen, sveien. Jf henvisn. ved dat.— få en s. hale, se ovf. II. 130bs0. —- hun lugter sveen 0: er forlovet. M. — s. en med en bold 0: strejfe. M. —
• 2) volde smærte, skade; hanpum var jomfruens skade ledh och soræ j hans hiærte swedh. RD IX, 218; thin brøder skall faare till Gulland, thett skall fast efter suide. DgF IV. 2652; Kv v 2475 (ovf. IV. 169bs1); det sueå i din feste oc mangen mands »hud. LyschT d2; loppebid svider og. PSO L 173; — til dem det da vil svide. AB II. 231; — naar kornet er sueden aff kuld. Etym 1479. —
• 3) (isl svida, sv bøjn) føle svie, smærte; Psd I. xx1a (ovf. III 142047); hwor yncke- lige swidher ieg nu fore thinæ skyldh. Me 22; PL"% 1. nr. 469 (ovf. III. 87bs1, jf suie. Heg 85), 1048 (ovf. u. brå, n0.); gnid oc vrid steden velsaa at steden vel suider. SmdLb I. 27"; jeg fryeter, wi maa suide. Reh 36; flyr hanem bodt igien, eller handt sagde, y skulle suye ther fore (1549). DMs J. 325; hand suier eller bluss aff hug. Etym 1479; hvo ej kand taale, hand kløer, skal taale, hand svier. PSO II. 254; — smiled jeg med fauer mund, dog sved jeg i mit hiertes grund. KS 185; hvis gridske hierter svej wdeendnu af verdens bulde. SortS 65. Jf fors., kuld, luesveden.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᛁᛚᚽᛚ(ᚦᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.