Svelølnd

The Old Danish word Svelølnd can mean:

• no. (isl sveinn)
• 1) drenge barn; een swend hans søn er worden Psb I. 89. —
• 2) ugift mand; dør nogen mand, suend eller quinde. Rs V. 508; (1469). DM VI. 55 (ov på s33bæ); were sig andten mand eller sund (1478). NAM IL. 261; erliig, vellbyrdig swend Knud Perssen, vor madige herris formarsk (1525). Rsv I 41; et wuildugt tings winde paa wel- lyrdug swendtz wegne Johann Fryess til Heslagergordt (1588), FA II. 152 (JF var ugift); — swønen. Br 299 isven. sst. 298; rimord : men (0: mænd)), jf u.det. 2). —
• 3) tjener, karl; han loedh hans swene 16 weryende Jigge for her Ottes gard (1460), Barner, Rosenkr, I. dipl 105; Moyses Gwdz sven. Josva 118 (ÆB; 1550: tienere);Rkr 23; saa lenge som nogen arffu- ing er liden oc vng, da er der engen skilssmaall mellom hannem oc swenden. CP 1 118 = tiener. Gal41 (CP, ovf, u adskil); Psb I. 27: i dag en herre ov i morgen en suend. IHWR 86; naar »oen ond svend maa raade, da er hans lerre i vaade. PSO I. 440; — engen tghæ bønder eller køpmæn til synæ svønæ (1396). DOB 59; then swønd, som slagen wort (1458). Hub I. 229 (= thyeneræ. sst.); see, at hans swønæ tage foskæ. MR 1229; (1535). NAM V. 221 (ovf. II. 555bs9). Til de forsk. det, jf dreng. — s. Felding 9: a) sagn- helt, jf DEF I. 3981; III. 804-5; dedam, som ligger strax vdenfor slottit (o:; Åkær) ued Suendfyllingss riide- daane. Chr. IV% VIL till 19, jf not 3; land vidste, hvor Svendfelling laag,hand hafde seet hans gryde. Schandrup klb. Om gryden jf (foruden anf. DgFDS IV, 174, — visen om s. F. brugtes som drikkevise; vi slemme og demme ++ 9g synge saa: fru Gunder og Svend Folting. Roh 360 (Gunder (jf Gund'lst. 360 not. 2)) må vel her være om- damnelse af Jutte (11), jf DEF 1. 412, medens det ellers svarer til isI Gunnvår, Hf 0. Nielsen, Oldd Navne 38); — den Niampe-viise, som brugtes i kroer- lwset: svend Felding band sidder. PO 140. — b) stort drikkekar. M. Jfarbejds:, badstue-, bartskær-, bord-, M=, bøddel-, dande-, dor-, dug-, der-, filedurs», fod-, gammel-, gild-, grå-, i hus-, jomfru-, kammer-, kende-, )Tam, kvinde-, kælder-, kærte-, køb- jod, køb-, kør(e)-, lede-, leffel-, se, lud- (ovf. II. 817418), løgte-, mad-, med-, mestermands-, mønter-, natmands-, pand(e)-, pante, psve-, peber, pige-, port, postvogn-, præsts«, redesmå-, re(d)e-, ridesmå-, rosbar-, rustvogn-, rådstue-, senge-, skjold-, smed(j)e-, små-, spøjte-, stali-, stand(e)-, stavn-, stegere-, studer-, suder-, sætte-, taber-, tafiel-, fjes- este-, vederlag(e)s-, vogn-, brand-so(ovf. IV. 8628:), for-, guldsmit-, hjems.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᚽᛚᚯᛚᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.