Sveløjbe

The Old Danish word Sveløjbe can mean:

• go. (isl sveipa) 1) svøbe, indhylle;c 17 (of. Ill. 727b8); the kleder, som theris hellige Jegomme wore swepte0wdi. PE 298; stannder hanss moeder vell suebett i maaer. DEF IV. 278b; svebtte thenum uti enn kludt (1557). Rsv II. 183; — det war herre P, sueffuer hand sig i skind. DgF V. 1. 194b;— swøp hanum thær i. AM 187 52-53; swopte hamnom vi oleder. Luk 27 (1524, jf ovf. IL 637b18); suøbte det i taag som met it suøbe klæde. Job 389; — swøffuer then irme klud (1510). NAM II. 325; met krabbe och klude hans seng red, och barnet der i suøfft oc lagt. Psd I. 322. — forbinde; fovere vulnus, suøbe it saar. Etym 473; Steph IL 627. — — 2) folde; Br 288 10-21 (ovf. u. firekant); fanen bleff tilsammen svefvet oc indviklet. RFII321.— 8) vinde, slynge; naar vin eller humle rancker suøbe sig eller holde sig til størreestocke. Etym 825 (u. denubo); Steph II. 402. — 4) svinge, kaste; lade oss swøbe oc vugge aff allehande ler- doms weder. Ef 41 (1524, CP); Diet (= vibro); med svøbte riis oc torne dit blod udtappet bleff. Psd I 337a. — Hf. dreje sig, tumle sig; aves mistæ glomerantur in orbem, suøbis om hin anden, huirlis om. Etym 526. — 5) flagre; naar veiret blæste, sasuøbede dette forheng frem oc tilbage, som mand suinger en fluende fennicke, Bunt? I. 11. Jf omkring, om-, sam- men-, tilhobes., krumsvøbt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᚽᛚᚯᛁᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.