Svelling

The Old Danish word Svelling can mean:

• no, ung lax; svellinger, wie eller spegede. Fdg 4/12 1700 k5 $ 10. Jf VSO; Aasen: svilung.Svelte (sulte), go. (isl svelta)
• 1) ) dø; hand sualtt vdj denn same stund.EF Il. 3b, 297b (ovf. II. 168bæ); stalt Metelild sualt vdj hans arum. DgF III. 171b; tha sualt hun y den harum. DgF V. 1. 387D. PSK 30: svelter, svalt, svelted, men både bet.: dø og stærk dat. (< is] svalt) synes ene at tilhøre folkevisen, om end ad- skillelsen mellem dat, HøjsG 95 stemmered det sædv. forhold ved virk. og uvirk. go. af samme stamme. —
• 2) sulte (i hjel); bætræ ær ath doo mannelege en swælthæ meth skam. RD Il. 102m (= suelte ihiel. CP V. 7020); bædræ ær dyrt at købe æn illæ at swelthæ. PL". nr. 856; PIV 226-7; Reh 292; vi maa' efter brøodet lede, oc qvæget for vor synd maa svelt' i skof oc hede. Hex 78; GFK? 35;20 en deel lod hand henføre til bierg- verekene der at trælle oc suælte. RFII 140; — sulter. Btym 346 (u. esurio). — tm. (isl soltinn) a) sulten; ee bydher swlthen flwæ wærsth. PL?" I. ar. 1125; sine suultne børn. KP 4"; Etym 395 (u. famelieus). — b) mager, tom, fattig; sulten paa sin krop, strigosus eqvus. Diet; M; — vi fik i afftis 1 sultet maal. Rch 322, 219ovf. IL 16542); — jejuna oratio, tom, sulten tale. Etym 386. —- c) kar rig; har i værdt alt for sulten, måuffver, karg oc nidske. Rch 382, 283 (ovf. II. 552217); som alt sit Jeffnet hen- drog met kårrigskaff oc it suultet lefønet. KP ff 4-4" (mulig i bet. b)); hun har vært mod os baad' ond oc arg, ja sulten, slem, nidsk oc karg. DFH" d1, e2" (ovt. Il. 48522), — Som bio. knapt; det går sulten til hos ham. M. — 8) (isl svelta, sv bøjn) lade sulte; PLFFL. nr. 809 fovf. HL 563 a7); skalt du suelte dig, at du bliffuer tynd. HWR 66" i r; BrumnV 50 (= Pså I. 35b); lad vor aand met din naade opfyllis, at han ei sueltis til døde. Psd I. 146a Rch 278; Hvf I. pp1" (ovf. TIL 6128); huileke B. lod fange, ind- sette oc ynckeligen suelte til døde,sø Lysch 296; — i maa ey sulte folek ihiel. Rch 288; tungt war ded att were aff en bonde søn sultet, truet oc høtt. Jm 7. Jf for-, ihjel-, natte-, skinds., indsulten; syltekæp.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᚽᛚᛚᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.