Svedrand

The Old Danish word Svedrand can mean:

• no. skindstrimmel inden i en hat. M. Jf sv svettrem. — Svede(s), go. fis! sveitast)
• 1) svede; byliæ hanum smæth klæthær, swa at han swetæs. AM 187 7411; hypocaustum, steed at swedes y. CPV; CP I. 47; IL. 135; IV 52 (u. sudåre); (1568). KhS V. 571 (seu. sved 1)); det er naturligt, at it dot legeme skulde suedis eller døde. Tåm I. 166; gack i en bad- stue, at du kant vel suedis. SmdLb 1 2%, 159" (ovf. 11. 54261); VAS 523; difluo, stedis, saa mand drypperaf sted. Etym 458 (Steph II. 444: svedé); mand svedis lettelig. ÅIDL” 54; i saadan id hver svuedis der i evighed. Pros 528; saadane stockfisk oe groftue knebel suedis foruden ild. Theses de hasione a2"; ved bordet æder hand, saa hand svedes, PSO IL 267. I DyrlS 69 not. 59. — blive våd; kommer edher til hammum (en sten), taa suediss han oc vædiss. MR 855. sø— udsvede; der som hand oc kunde swdis blod. Tdm IL. 101%; der du swettis blodige taare. Pass h3. — sudo, atb swedhe. CPV ; sveder. Etym 1258; Steph II. 1335.; sveder, bløder, svier. Now 28", — blive s. 0: få svede- bad; de gode iuneker baffne nu vd- hadet til Andorp oc bliffse saavel stette oc ragede. UK f2". —
• 2) bløde (om dyr). M. Jf fors. — Éved(e)- sw Pbænk, no. (t sehwitzbank) bæn k (rum) let svedebad; assa, suedebenck. MP 137; suedbenck, suedstue. Etym 79; Steph I. 2812; Thomæus då”; svede-benck, svede-plads, sudatorium. ComO 225; — en corps de garde i gæstellet med svedebencker dorudi (1660). KD V. 693; — sved udlockes Pa svede-benckene, naar sved-hullerne se odnede, ComD $ 579. Jf bænk. — so ur

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᚽᚦᚱᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.