Svatte

The Old Danish word Svatte can mean:

• go. falde; de rette føde- ege er ey saa lige der, hvor mand Påå iorden suat. KO" c2. Jf Kok I. 391: svatte (jf ovf. JII, 898 a27); skvatte 3) og nedsvatte ovf. Sveb (svøb), no. (is! sveipa) 1) svrtdække, hylster; Hex 159 (ovf. u. lefatte); — involuerum, huus, foer, swb, Etym 1474; omentum, suob, den isterhinde eller tellehinde, huor vdi ind- vollen er suøbte. Etym 841; ister- hinden (svøbet) omdecker det vege (tynde) lif. ComD $ 277; M. — om- slag (bind); Etym 1182 (ovfIIL 361 bø). — efter nuværende brug: barnesvøb; om jeg havde børn, der bunden var i svøb. Wielands XL. 473; svobet er vor første klæde. A Stub? 161. Jf barne- svøb. KS 168. — 2) fold; Etym 616ovf. u. flaske 1), 1178 (ovf. u. folde); — det stykke på et sejl, der bøjes ind ved rebnin g; complicare vela, tage suøb ind paa segl, giore seiglet mindre. Etym 951. JF s(v)ølt.s. — de skummed heste dem med vindsvøben førte. Wielandt XI. 474. Her mulig=sejl. — 8)(islsveipr) drejning, bøjning; tortus, snoelse, suøb. Etym 1341. — 4) list; ee affuer qwindewoff ynder skøde. PL” få" (== svøb PSO I. 239; swigh. PL%+ I. nr. 507). — 5 (isl sveif) rorpind; der haud haffde faaet stødet vdi haanden, oc de rode, kaste hand suøbet. VS 409 (= ] projecto gubernaculo. Sax 787). Jf efter-, nosse-, oms.; svev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᛆᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.