Svarer

The Old Danish word Svarer can mean:

• no, (fev svarare) 1) en, der svarer; en god hører gjør en god svarer. PSO II. 223. — 2) respondens (ved disputatser). M. Vel kun overs. Jf fors. — Svar (svår, svåvr, svåger, svager), to. (isl svåmr, sv svår) 1) tung, vægtig; ens moll paa schieppe, al, vecht schall vere saa lang, suar och store, Rsv% IV. 48; de binde sware byrder. Matt34 (OP og flgå. overs. ; 1524: tunge); sten er suar, oc sand er byrde. Ordspr 27s (1550; 1607: suar); bære de sæcke baade store oc suare. HWR 214" (= nt swar. Schroders udg. v 5119; rimord: saare); Etym 588 (1. gravis), 627 (u. lapideus = svaar. Dict 7); —— er Goliats spydstage lige wed eet mechtigt swaart thræ. 5 Msb ved Tavsen fort b2'; TåmH a3" (ovf. III. 501am); hvadswoffrere end bly. Jes Sir 2217 (Tdm); — PL%% I. nr. 311 (ovf. IV. 45449). — svær, stor; Hvf VIIL 294 (ovf. Il. 262b11-12). — vigtig; megh for wundrer, hwi the haffue icke sadt manghe andre swore articler i thette mandat. T 229. — 2) svær, hård, vanske- lig; then haffwer swarth køb, ther nødijs til at løbæ. PL%% I. nr. 616, nr. 955 (ovf. III. 572bm); hand blant lærder mænd for svarist holden er. BT fort d1; de lette oc forstandelige behøve det ikke, de allersvareste indføres her ikke. PSO c4; — komme af sliig swor gieldt (1524). NAM I. 212; T 19 (ovf. u. bære 10c); hwor swaart wil det bliffue oss. TSd 187; o kærlige fader, som vilt alt det beste, oc for- maa alt det suorste. TP 24"; — een swager plage. PE35,51; huore swaagertthet wor att frambringe. FV a4”; dyr tiid oc anden suager besuæring (1541). GhA IV. till. 14. — 8) tung, ube- vægelig; ieg haffuer it suart maal oc en suar tunge. 2 Msb 410 (1550; 1607: suasr); lingua inexplanata, en suar tunge, svartalendehed, tungtalenhed. Etym 948. Jf Bl I. 42-43. Til ind- skudt g (v) jf fsv swager, se Sdw: svar; Rdq IV. 488. — Som. bio (fsvo svara) særdeles; Caligula haffuer værit en star hofferdig herre. SKP 616; en svar tyek skouff. RFII 177. Jf Thors 24.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᛆᚱᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.