Svælalrå

The Old Danish word Svælalrå can mean:

• no. ik (> isl sverå)
• 1) m im. bet.; se u. sværddrag; eth hwe af myth swærd. RD MIL 372 (= OP V.26%4); hwnger ær et hwast swerdb. PL" 1 nr, 88, 1076 (ovf. IL 615D45), if PSm b2); sette thidt suerd i sin skede. Matt 26 s2 (1524 og flgd. overs.); hand drog ud sit goede suerd. DEF IV. 191b (til det sst. flgd.: hun jf ov. I. 294 beo); HøjsgG 36; — hwad sims onerighz haffuer behow til ath sfore och ath bruge swardz. Disp 62; Svardzens brugelsse. sst.; DEF I: 163b (of. u. avet, bio. 1)). JE holl swaard. > fk.; then aandelig suerd. Præd 24; den werdslig swerd (1546). TT 1840 II 181; ieg skal giffue dig min suerd. DEF I. 46b, 164b; IV. 186; gladiolus, det kaldis swerdele, derfor at det er skafft som en suerd. US 245; JS Il. 146 (ovf. JIL. 85b18). — hunk.? DEF1. 163 (ovf. u. avet, bio. 1)), som det vil ses, skifter kønnet her. Gen- nemgående ik. i Nord og T, jf GrimmGII. 440. — fit. ; te droge theris swærde. RD IM. 14418 (= swerd. CP V. 995); tuo swerde. Luk 222 (1524); Matt 2647 (sst. ovf. IV. 107am); OP og figd. overs. begge st.: swerd); VAS 151; mange gode sværde. VdSv 149; ved brystet vare paasyde tu suerde. Hvf IL. 57. Fit æ PG 181. — ved forlig skulde drabsmanden række den dræbtes nærmeste et sværd (som tegnpå deres ret over hans liv); skal jeg fange her JA, LJ oc AJ it draget suerd eller kniff oc falde paa knæ for dennem oc bede dennem, at de for- lade mig deris vrede. HVFIV. 180. Jf GrimmR/ II. 307-8; GrimmW: schwert II. 9.—s. som henrettelsesmiddel; hun skulde haffue været brent, men bleff benåadetoc bedet til it suerd. PIV 3029-31 (jf: der hun skulde sette sig ned forobødelens suerd. sst. 328). — under (ved) kongens s. o: under livs traf; vnder kongens suerd. PID b6'; er afflegt til landsting ved kongens sverd. PIV 371-2. Jf GrimmW: schwert IL. 8. —
• 2) lægte på skrå af spærs indvendige side; vdj faarehussset er en stoer deell aff suerdene, som gaar tuerss offuer, vnder sparerne gandsche borttaget (1645). Or% IL268. Vistnok samme ord som i bet. ]), jf VSO: sværd 2); sværdbånd (-lægte, -træ) ndf. — Jf hævne-, mund-, rette(r)-, ride-, slag-, slagt-, stav-, stiks. — Sværdbalg(e), no. sværdskede; een swerdbaligh (1475). NAM V. 206; stinge suerdet indi swerbalien. TH 15; skede, suerdbalg. TV 86; vagina, suerdballe. SmdL 442; Voc 60; 39 sværdbalger (1604). Blom 344; mand nytter saaovel et kogger som en sverdbalge. PSO II. 212. Jf balg.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚠᛅᛚᛆᛚᚱᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.