Sus

Old Danish Dictionary - sus

Meaning of Old Danish word "Sus", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Sus can mean:

  • no. (sv sus)
  • 1) stærk lyd (af noget farende); susett aff ioddett slogh greff J, att hannå falt haglengs neder paa røggen (1563), NGM VI. 150. — tummel, forvirring; erwdet icke byens raads huss? Hvad, ska mit hofvid være fuld aff suss? Job 526. —
  • 2) svir; fraadser stedz vål suss hen sueffue oc leffue som bæster, Tbms 156" (= DM V. 147), 189" (= Pså I. 165); for dine penninge leluer ieg i sus. UK få"; begynde aå holde huss met sine drananter i daglige suss, Roh 61; Sams. Fængsel (1848) b2 (ovf. IL 870 a7); saa Jeffuer alle mand dag-olig i suss. Bunt? I 68; — comissor, lefluer i suus oc duuss. Etym 243; Stenh II. 248; med suus oc duus. Hex 19; udsvede suss oc duss, de, som her hafve Jefvet i vellyst. SSt. 104; skye suus oc duus. GH 120; PSO II. 49 (ovf. u. demmen). I denne forb, endun brugeligt, Jf OG.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚢᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back