Suerrigankommer

The Old Danish word Suerrigankommer can mean:

• da skall dy steedis igennom, Chr 1V' IV. 893. — 8) bort- fæste, leje (til anden); stodt then gaardt øde, och C therfor hagde stedt och fest then bort (1552). Rsv I 196; (1581). DM II. 216 (ovf. II. 447am7, mulig i bet. 9)); locare, leje hen, stede bort. Etym 677; Steph II. 835. 10 — tilbagevirk.; Nyrop, Skråer JL 116 (ovf. IV. 99b9); om noger swen stæther sigh meth noger schomagher tha scal han holde hannum thienesthæ thet leyemall vth (1519). NAM VI. 59; T 190 (ovf. II. 405b7); hand haffver stædt sig met to herrer. FII k36 (= til tvendeh. DL 4-1-2). — 9) få i fæste, Jeje; hwikken man annerledis fæsther eller stædhier nagher legie drengh (1446).2 GhA V. 64; huo som till tall synn gild broders hionn eller steder them før endt laugligh tiidt, FA I. 51; (1523). DM JV. 224 (ovf. u. bryde); (1571). KhS VIL 768; thend halffue gaardt, som handt stede och feste aff hans hosbonde (1578). Rsv Ill. 217; jeg haffaer noch baade guld oc penge, ieg kand mig stede karle och drenge. TK 23; saadanne gaarde icke aff derisosbond fæste eller stæde. Bernts IIX. 408; (1657). Matzen 177. — im. PE 75 (ovf. II. 241b48); hanndt thienntte HG och vor hanns stede thiunndt (1585). Rsv IV. 49; (1586). DMs I. 217. — 10) s. af o: frakende; hand stede mandhellgit aff fort bønder (1586). Rsv IV. 79, jf s. 78 (ovf. u. afmæle). Jf be-, bort-, igen-, ind-, stad-, til, uds.,u-, nødstædt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚢᚽᚱᚱᛁᚵᛆᚿᚴᚮᛘᛘᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.