Subtilig

The Old Danish word Subtilig can mean:

• to. (fsv subtiligh, ] subtilis) 1) tynd,e fin; deylige subtilige kleder. Br 29121; alle the tingeste, som subtilige oc clare vore. Åb 181 (1524, CP); bryde en subtilig quist aff grenene. I 17 22 (1550, 1647); Heg 223; subtilis vox, i o. tenuior, klein, subtiligt. Btym 1293; ædler himlen er, subtiliger” 0 klarer”. Hex 224; siælen, som er endda sub- tiligere end ilden. BT III. 109; I. 75; Reenberg I. 247. — 2) klogtig,wsnild, skarpsindig; formynske hans sorg met sine suptilige ok snylde ord. Br 2906; HM 125; deris subtilige kaanst oc philosophia. CP HI. vm, 823; IV. 1832; V. 35619; PE 107, 116; gir en god hukommelse och ith subtiligt forstand. SmåLb III. f9; de subtilige behendige oc listige. finantzer. HWR 58 ir; VAS 12; subtiligt, skarpsind- igt. Etym 1292 (u. subtilis); — 3)fin, indviklet; speculerer oc be- grunder noget høyt oc subtligt. TåmU 16 —— 6"; paa huileked om de alder- subtiligste ting skriffvis kand. Pros fort bå”, — 4) vittig, morsom; vor han och gandske subtilig och Jøstig met sin snack. CP V. 17922. — Som bio. fint, snildt, kløgtigt; det som staar i Biblien, det staar subtilige i hannem (0: psalteren) met gantske faa ord, CP IV. 48-9, 43316; subtilige indsætte tarmen vdi sin rette sted. SmdLb IL 19; den skøne korkobe gantske subtiligen oc konsteligen giort. VS 240; subtiliter, subtiligen, skarp- sindeligen. Etym 1293; BT IL. 140 (ovf. II. 61086). Jf us. — Subtil(ig)- hed, no, (fsv subtilighet) 1) finhed; deglige blomster ,.. met deriss deglige farue oc subtilighed. CP II. 213. — 2) kløgt, snildhed; han paafand en subthilichedh. Rkr e3; forstand, klaag- sckaff oc subtilighed. PE 107; CPIV.22313-19; da skal huer aff dem løbe met sudtilighed oc icke met suig. HWR272; subtilitas, subtilighed, skårpsind- ighed. Etym 1298.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚢᛒᛏᛁᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.