Styrte

The Old Danish word Styrte can mean:

• go. (fsv styrta, mnt storten) 1) falde, omkomme; mangæ af Skanæ oc andre welbyrdig mæn styrtæther. NAM V. 182; the på kunings weynæ styrtæ oc tabethæ. NAM V. 191; Etym 132 (u. cado), 612 (u. prolabor); Steph IL. 166, 1136; — ther stiurthe i theriss søgelsess tiid. Art (ved Rør- dam) 4. — s. sjuge (mnt stortende suke) ligfald (epilepsi); nu kand ieg saa mange eeder vden den styrtende,rasinde siuge, den vil ieg snart lære. KP c 8. Jf faldende s. ovf. I: 498 225»ovf. TIL 498bss. — s. sønder, (ud) tu o: ved et fald brække; styrtede PH sin hals sønder ned af raadhuus- trappen. HT V. 123; handtt lodtt hugghe ij JS's skoffimodtt hans mijndhe och styrthe siiden hans hals sønder (1553). HubB 213; Eli haffuer styrtet-sin hals vdi tu. Bunt% I. 138, 189. — 9) kaste; styrter en vdaff huset, ejicio. Dict; dare aliqvem styrte cen ned. Steph Il. 479, 1082(u. præcipito). Se også u. styrtegods. — 3) udgyde (blod); paa thet hand sckulle icke størt saa møget wsckyld- igt blod. PE 116; han størtte sitt blod wd for welgiord. TSd 23; wor herre Jesus haffuer en sinde styrt sitt blod for oss. TH 32%. Jf ned(er)-, opå-, på-, ud-, inds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛦᚱᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.