Stygge

The Old Danish word Stygge can mean:

• go. (isl styggja)
• 1) vække uvilje; — 1f få uvilje; støghges for alle wsedher. KhS VI. 151; huer man maa stygges ved mægh. AM 420 (12%) 97; i skulle stygges wedh oc aldrig sættiø tro ær Joffywen til naaken aff the for- srædere (1504). GhA IV. 314; hans onde sodomitiske Jeffnet, som alle styg- gedis ved. Hvf III 570. —
• 2) (fsv styggia) skræmme, standse, hind- re; han wille tock engelunde yppwæcke eller stygghe henne ther aff (0: af synet). GkS 141'; samledh sijldh stijggher offthe sthoor hwalff. PL" I. nr. 145 (=] fugat); bleff folket stygd aff det offer. 2 Msb 36e (T); at oppeholde oe, , stygge. HWR 272; i fugle, som mig før kunde stygge med eders vinge- skygge. Hex 196; turbare, stygge en i sin gierning, eller forset. Etym 1370, 905 (u. interpello); Steph II. 793; at stygge en i sin tale eller falde ham ind i ordene. ErB% 43; stygge oc for- raade Nehemiam fra tempelens bygning. GHD I. 345; had skal mand stygge venskab skal mand styrke. PSO Ift 4173. —
• 3) ægge, tilskynde; der; met giffue de huer andre mod, stygge huer andre frem. TP c8; — Egipterne stygde folket til, att de skulde fare wdaff landet. 2 Msb 1288 (T); er det saa dijn broder stygger deg lønligen til oc siger, lad oss gaa oc dyrcke fremmede guder. 5 Msb 136 (T); Hegdl; hand styggede almuen til oprør. Hvi VIIL 69; saae ieg dieflen styggendis ,mig til det onde. JDV i6%. Jf af, til, veders.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛦᚵᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.