Stuv

The Old Danish word Stuv can mean:

• to. (mnt stuf) stump, sløv; obtusi eller stuffve oc stumpede rim, Pros 435. — Stuv(e), no. 1) (isl stifr, mnt stuve) 1) stump, rest; ] stuff gamell Jerett 3 sellandtz allen (1688). NAM VI 63; en stuwe stordt slet ' fløiie)l. CmIV% IV. 88; — det gik sin vej tilhobe, blev henne baade med ruv og stuv. Nysted 1727. 52. Nu rub og,fn s stub, jf MDO: rub; OG 273. Af de" forsk. forklaringer af rub, jf VSO, MUD, Aasen, er den sidste vist rimeligst, jf Jamieson, Dict: stoup and roup i. e. stump and rump. — 2) jordstykke (udenfor fællesjorden); tres particulas terre, que stuuæ danice nuncupatur (7/1 1283, C Weeke); emerant aliqvas terras ad stuff. . . impetexe eorum stuff qværela, hoc est kallæ a stutt (1312).o PA. II. 105 (jf kalde 4)); beholder hwer efiter lougen stuff oc serkoff offver marekeskel (1551). Rsv% IV. 244; haffde ieg 12 siunssmend, om min gordt j B var stuff (1609). DS2 II. 283; DL 3-18-34 (= JL IM. 57); — DD 114 (ovf. u. enmærke); hvilke som haver stug och seerkiøb af rette eyere (1525). DM IV. 255; VI. 143; (1574). Rsv III. 249 (ovf. II. 410 beo). Jf Schul IV. 446b; — ingen styeker eller stu udi bynders boll (1554). Rsv I. 242. Jf Bernts TIL. 448;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚢᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.