Stunde

The Old Danish word Stunde can mean:

• go. 1) (isl stunda) tragte, stræbe (efter); Luc 24 (øv Iv. 87a2); i skal ey stund” at lade mig mere. DrH" e1"; der er aldrig så iiden on sal, hand stunder jo at blive en hval. PSO I. 172. — især med: efter; som icke stwnde effter slem Taade och vinding. Laurb2"; stunder jeg efiter girighed. Huberinus 59"; stunde icke effter mact. Jes Sir 74; væxr der nogen, som stunde hannem efter liffuet. Hvf I 135 (mulig af stande, jf ovf. IV. 10204, 104237); VS 274; derfor stunder hand (9:djævelen) alleene efter at føre alle mennisker fra sandhed til Jøgn. JDM ed; aspiro, stunder oc staaer effter. Etm 1212; Steph IL. 184; der er ingen ting it menniske stunder såa inderlig effter som at omgaais med Gvå. Brochmand, Post II. 142;1. 1452; BT I. 175 (ovf. I. 351b: den (slutn.)). —2) (fov stunda) søge, ile; mange plaver stinde migh till. CP IL. 898, >38; gach strax stelff hiem, saa vill jeg effter stunde. DEF V. 2. 399b; DEF I. 4b (ovf. I. 396bs); presten lod flux effter mig stunde. HWR 66" (if lade 9)); huor haffue i hiem, huort stnde i paa, huad stad er i gangen fra? TK 53; — aduento, til at stijnde, CPV. — 3) (mnt stunden) give sig tid, tøve. M. — også s. sig; holdt Gud sig selfver oppe, oc haerhofd at skabe godt befundet, at hand til sligt et if oc siæl sig noget stunded”. Hex 252; Naur b4" (ovi TIL 65934); M. Jf ad-, efter-, til-, å-, frems.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚢᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.