Stub

The Old Danish word Stub can mean:

• no. hank (cv is! stubbr)
• 1) i )Muv. Det,; — om træ; lader stubben staa met hans røder i iorden. Dan 432 (1580, 1607); — mand finder ey saa= danne vider huer stub, som mand pleyeraat sige. Rerav, Fr. II. 43"; DgF IL 60b (ovf. IV. 11822); hugger nogen i anden mands skov... og nogen ret ejer betræder hannem ved stubben. DL 6-15-15 (jf ovf. IV. 113a5;— wordhe; han gripen with stwgne (1446). GhA V. 63; at stofnæ. JL 74). — om strå; tohwat gør hæst i agher, vdhen møgher i stwbben. PL"" I. nr. 1055; Etym 1280 (u. stipula); paa stub maa hand bede. DL 6-14-17 (jf JL IL. 47). —
• 2) stamfader; de havde beediget, at et par ægtefolk ikke vare beslægtede indtil tredje grad, men fejlagtig havde medregnet »stubben« (9: den fælles stam- fader) (1635). Matzen, Retshist Privat- ret I. 62. Jf stuv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚢᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stub (II)