Stryge

The Old Danish word Stryge can mean:

• go. (isl strjuka, fsv stryke) 1) stryge, gnide; theris skoo skalt thu stryge. HKv 902; stryge de alto- Jenge paa then samme streng then menige mand till stor kedsomhed. ErU hv; Tdm I. 18 (ovf, III. 80824); — the swette dwgge, som haffde strwghet sancti Pauli ansigt. PE 268 (isl tm. strokinn, fsv strukim, — afstryge, fjærne; paa det hand kunde stryge demne skam aff sig. VS 71; — stryger to skarnet af med it linklæde. AIbL 276. — s. en skalk af 9: narre, over- liste; Esbern skulde da struget en skalek aff dennem. VAS 354 (= 1 cal- iditate perfidiam ultus fuisset. Sax 731); der strøg en Danske en skalck af en Frantzoss (ved at fange ham). Afskr 59. —9)afstryge, jævne; deruo, stryger top aff oc jæffner. Etym 1083 (jf errata); — 31 tønner rug met strogen ma4ll »c(1568). Rsv Ill. 78-79; 17 schepper strøgen (1629). KhSs III. 64; 17 schæpper strogen pænskor (1628). KbSs III. 60. Jf strogholt (-mål). — s. tegl 9: glatte (danne) mursten; Jader oss stryge tegelstene oc brende, 1Msb 118 (1550, 1647); tagsteen (som er strugen aff rødleer). WD II. 283. Endnu brugeligt. Jf teglstrygere. — 3) piske; struge huden af hannom bag so påa ald sammen, saa at det sad i en blodige kiød. SR II. 262; hand bleff strøgen oc slidt med Guds vrædis rijs. JDV e5; hun hafuer fortient at være stragen til kagen. FD fort 2"; PBd 100 (ovf. IX. 890b19); ComD 389 (ovf. 11. 465415). Jf hud-, kags. — d) gå over; som stryger stetten, hvor lun kand. GH 187 (frgd. o. ovf UL 29b78). Jf bet. 16). — 5) hejse wmed;ned, sænke; te wunnde op seyell i dansker haffim, de strøge icke for- ennd for Jsslannd. DgF IV. 2932; lans roer bleff affskut, huor ved hand strøg, de andre stryge ocsaa, der offuer yndseglet de Lybske. Hvf VI. 282, 249; der hand blev fienderne var, stroog hand sit segl og tøvede efter kongen. VdSv 125; saa blev sejlet strøget og ankeret i bund (1632). Wulff 57; støtte sVi paa en klippe, huor offver vi maatte stryge seil. RFIL 431; (1702). KhSs VIL 285. — i overf. bet.; mand maa Stundem stryge oc fare saa sagt. Rerav, Fr. II g6%. Jf MO. — 6) måle (med båndmål); hwo som olæde vill køpæi the ængelske bother, tha skall han Jathe stryghe thet clæde, før han bær thet aff bothen. Schlyter IX. 475 (= de schal dat want uth then Juden nicht dregenvngestreken.sst.484). Jf Schlyter: stryka 2); SchuL IV. 486241, — 7) ind- gnide, overstryge (med); Etym 1454(ovf.1II. 696 D%);— valmue olie straagen i tindingerne. AIbL% 114; hoffyedet dermed varmt straaget. sst. 117; ADL 800 (ovf. III. 471b44). — 8) (om heste slå bag op, sparke. M. — 9 smigre, bedrage. M. Jfs. om munden; BW IV. 1064: striken. — 10) s. an o: male, overstryge; dealbo, giør hviid, stryger hvid an. Steph II 362, kkk5" (= anstryge. sst. 713 (u. in-rusto)). Jf ans. — 11) s. om munden o: bedrage; Etym 669 (= decipere, u. oblino), jf ovf. III 143bs. — 19). op 9: begynde at spille (på strænginstrumenter). M. — 13) s. sam- men 0: sammenføje, fuge (bræder). M. — 14) s. ud 2) afmale, ud- male; forti lector Paulus haffuer sielff alder, tha maa han sielff tale for sig oc strygæ eder wd, som i haffwe for-sckylti. Gensv il; i kunne bedst stryge mig ud og lære mig at kjende mig selv (1555). KhS V. 808; Dmdo 31; efter som han tilforn havde strøget grev- skabernes intrader saa høit ud (1676). Vaupell, Griffenf JL. 128; Jm 119; en gifttig sqalder-sæk, som ofte seer i dromme, hvad nabo-konen gior og hende stryger ud. Helt 169. Jf uds. — b) gennembanke, handle ilde hun (0: en skøge) haffuer ritthell- ig strogitt mig wd, saa thett ssuider wdj myn hud. Kv v 2475, 2827 (ovf. XI. 130b46); ieg saa strøg mine finder wd. Roh 146 (flgd. 0. ovf. II. 694b), mulig af grundbet: flå; — e) slå ud (om en hest). M. — 15) s. sig 9: a) være stolt. M. — b) gøre sig fordel. M = stryge sin stræng. M. — e) belave sig på? sagde høit io kirken, at bispen maatte nu stryge sig paa sin dom (1682, AL). — 16) uvirk. flakke, færdes; mange stryger fraa eet stedt oc till eet andet aff geckerij. PE 87; ther hafue strughet omkring

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᛦᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stryge (II)