Stridsbarhed

The Old Danish word Stridsbarhed can mean:

• no. (sv stridbarhet) kamp- dygtighed; der blev talt med be rømmelse om en andens stridsbarhed,ted 14. — Stri(de), go. (isl stride) kæmpe, strides; — dat sv (& isl striddi); HS 13120 (ovf. II. 575 as); han stridhe mz myn brodher. Rkr e4; ÆB 4 Msb 212; somme menthe, ath the striide sas løssactige, for kongh Karl hagde nogre danske till høffuitsmend for sit folck. CP V. 50526; Ab 127 (1524 (og flgd. overs.), ovf. IL. 515a%); PISk e5 (ovf. III. 571 bs1); fectede oc? stridde sammen. HWR 273'; Vd8S 53; band stridde med sig self. BT II. 81; som stridde for Troja. PSB 148 not. a; de stride udi cen vetferdig sag. GÅ 47. Jf PG 276: strider habet stridde vel stridede;; HøjsgG 95: stridde, stred; Rq I. 215. — tm.; du haffuer stridet met Gud. 1 Msb 3228; hand haffde før stridet mod Moabiternes konge. 4 Msb 2126 (1550, 1647); pugnatus, % stridet. Etym 1008. Jf HøjsgG 96: stridet, strid. — nm.; PIH e3 (ow. III. 613b21). Jf Thors 52. — (føv stridhas) If. i samme bet.; Luc 31 (ovi. WIL. 69920). — stride, slide sig; jeg strided saa hen til den sidste knig. GFK+2 52. Jf an- (ovf. I. till 180), be-, for-, gen-, imod-, mod, overs.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᛁᚦᛋᛒᛆᚱᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.