Strem(m)el

The Old Danish word Strem(m)el can mean:

• no. (mnt stremel, strimmel) strimmel; en smal strem-el iord. Bernts III. 451; stremelen. BrunsmK bb5. Jf strime. —Streng(e), to. (isl strangr, mut strenge) 1) stærk, voldsom; vaar vandet aff indfaldende tø-vær meget voxen, och strømmen fast strenge blefiv- en. Urfé 1. 8, 13 (ovf. IL 318a%);e der er ej taag' oc damp, ej støbregt meget strenge. TkB 6. — 2) fast, ' nøjagtig; FU haffde giffuitt MN sinn strenge breff och forskrifining paa 450 daler (1594). Rav IV. 381: — Som æresord (til riddere); erlig oc welbyrdig mandt oc streng rid- der. PE 1; (1588). NAM IL 199; V- 128; verdiighe fædre, strenge riddere oc ædele gode mend. ErF fort 2; vel- st byrdige mend oc strenge riddee. Hvi VIII. 162; — strenuus, hodie est nomen torquatis vel augustalibns di« catum, strenge. Etym 1245; — erlig oc velbiurdig mand oc strenge here (1657). KhS4 I. 771. Jf Sdw: strånger 4); Schul IV. 430ba5; æt gestrenger (Jak v Thybo A2. $5). — 3) i nuv. bet.: hård; tieniste folk (ved syge- huse), ther haffue gode sindt oc ere jeke stumme oc strenge. PE 159; du straffede de andre som en streng konge. Visd 1111 (1550, 1647; Luther: streng- ur); Etym 92 (u. asper), 104 (u. au- steras), 343 (u. durus). — Som bio. gfast, bestemt; han giorde et menigt hud ord oc lagde det strenge paa. CP 1 51; alf—lerlige oc strenge han da lød. HWR 238%; dog Boldis icke samme forbunt mere strenge nu som vdi fordum. Hvf IL 573,— 2) strengt; Hvf VII. 275 (ovf. IL 644220).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᚽᛘ(ᛘ)ᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.