Straffe

The Old Danish word Straffe can mean:

• go. (fsv strafia, mt strafen) 1) forkaste, gendrive; obnæ bre! 'skulæ bliwæ i theræt(!) fastheeth, wthen the worde Straffethæ oc i geen drefnæ. GhAÅ II8; hwilket pant her AJ straffethæ på vor nathich herre konges rættærthing (1418). Matzen 223; han straflede thet testæment och gawe (1420). NAM VI. 239; huadt han thet icke straffer, førend han thet skiiber, Rsv% IV. 127. — 2)laste, nedsætte; straffet andhen mands kram. Me 5; PL" I. nr. 68 (ovf. II. 195b7 — Jaster. PSO I. 6); de fare vild, som straffe ccteskaft. CP 176; PE 93; ingen baadsmand maa strafie skipperens kaast. FIL k28; straffede hand icke aleniste giestebudet,n ocsaa herren selff. VAS 58. — tm. il. bet.; visdom ær ey straffuende. Kemp 7 (= værd at laste. Kemp? 60;] culpanda). Jf us. — 3) irette- sætte, dadle; da straffede faderen hannem met 3 eller 4 ord. CP I. 115, 77; discipelern strafiede thennom, som framlidde thennom. Mark 101 (1524, CP; jf ovf. II. 718bs9); Psb I. 82; sancte Pouel han straffede sancte Peder 200ch stod hannem emod. Laur må"; naar de bliffue strafiede oc vnderuisde aff deris elskelige raad. HWR 59; V4S 467; først thenom hiemeligen straffe for saadant et levnet (1580). DM VI. 222. Jf Holb. M poet. Skr. 360-1. — tale hårdt til; straffede hand weidret oc hauffuet. Matt 8% (1594, OP, 1607). — 4) beskylde, erklære for; for- medelst din vantro straffe Guds ordso for løgn. Tdm I, 29; huo som nu be- kiender Christum aff hiertet,hand straffer icke hans ord for Jøgn. Tam I. 56 (= tliigen straffen. udg. 1549 I. 43" b); havde min bevislig skriftlig ord util- borligen løgn strafiit. SR I. 353. — 5) i nuv. bet.; lower oc ordinantzer til ath straffe genstridige och vlydige menniske met. Lau'U 11; straffe hannem. enten med ord eller fengsel eller paasoliffuet. Etym 1022 (u. inquiro), 945 (u. plecto); Steph IL. 1068. — s. over ; 9: straffe (en); Jade straffe offuer hannom. Rsv" IV. 67 (strafte alle the. sst.); straffe offer vskiell, som wed- bør (1526). NAM V. 119; straffe offwer manddraberen paa bans hals (1558). Rsv' 1V. 263; straffede strengelige offer de Sanseuerinater. Lyseh 585. Jf Sdw: straffa 2) slutn; rette 11) ovf.. 50— s. på, 2) med det, der rammes af straffen;muleto, straffer paa penge. Etym 785, 1072 (u. irrogo); Steph II. 906, 819; huem der imod gjorde, skulde straffis paa sin hals. SkP 443. Jf t strafen an. — b) med straffemidlet; straffis paa vand och brød (1662). RoskS 61. — s. til, a) med tilføjelse af stedet; at de straffe dem til Køben- hafins kag, PIV 12631-99; haffue dømpt BK till att vere en løgnersche och straffis till kagit (1572). Rsv III. 160; se ovf. III. 48249. — b) = straffe på b); straffes vdj kiellderenn till vandt och brødt (1623). RoskS 61. Jf ovf., IV, 66b; til v og b ndf. u. til. — s. ved = straffe på a); then schall straffis vedth liff och guodtz. Rsv"% IV. 44; (1530). NAM V. 818; hand lader dig straffe ved øxen oc daler. PIV 1935, 2015; straffe dem ved deris hals oc lift. Heg 82; straffe dennom ved liiff oc gods. Hvf VIII 208.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᛆᚠᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.