Stræb

The Old Danish word Stræb can mean:

• no. 1) (n stræv, nt streve) bestræbelse, anstrengelse. M. — 2) stræbende menneske. M. Jf VSO: slid 6). — 3) ansøger. M. — BStræv[bje, go. (sv stråfva, mnt streven, ht streben) 1) stræbe, arb- ejde; nogen devnem streffuet oc tractet effter forneffnde greffueskaff. Hvf IV. 517; trods nogen konger her som denne dronning strevet (1685). DSe VI. 213; fang derfor an at streve og kiemp imod dit kiød. Psd I. 365b; — nitor, stræber efter. Etym 812, 1253 (u. studeo), 1299 (u. tendo); Steph II. 920, 1309, 1365. — 2) s. efter 0: efterstræbe; (1685). DS2 VI. 207 (ovf II. 192 b2s-26). — 3) s. (imod 9: kæmpe mod, modsætte sig; at jeg dig lydig være kand, aldrig mod dig strefve. Psd I. so247; teragelse staar oc strefver den (0: giften) imod. ComD $& 308; — ob- nitor, stræber imod. Etym 812; Steph IL. 944. Jf Holb m. poet Skr 416; strøve og stærve ndf. — Jf efter-, mod-, overs.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᛅᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.