Støv

The Old Danish word Støv can mean:

• se stov. — som sneen, der hastelig tøes, som støven, Jet strommen st nå, ar nenfore dl isst6dva), men både sammenstillingen med se og det skiftende, kon (1 OY1 aa et abtegen) mv. bet svag, fin regn: imber, støftregn. 1V5; Fiym 507; Steph I. 49a. I æd ordb indos denne opfattelse af I imber2non en Ce JE eg (men ike as 49) kiles molem stovregn og stobregn, jf d. 0.s støve go. (mt stouwen, ht stauen) mmasmæe fon stapn Ore . Ivd 5010 (ovf. Il. Di (=såå høgtt som hand støffue kand, effther i 538). FA PER SK SODE (1539). DS2 V. 885 (ovt. IV. ER hu(1346). KNS VIL 260; tillade, att steffuis paa wor grund, dog saa att hand skall were plichtig ther hoss att ages saa mogéit af ssn jord, som cand bortt støfiuer aff wortt (1558). NM VI. 234; ett gamble orrogåardts- sted med iloif och afftofr, som hand her støffue kand so bruge segtill nøtte (1580). FA I. 170; att wand-hå hansd 50 vdj støffis och løbe Yåj kiockenned (1584). NAM VIL 157; (1587). Rsv IV. 108; PH haffuer ingenn Tett Haffåt enttenn at støffue wandet, huor høigt handtwille, jeke heller attørallue ihett wdt (1587). KD I. 582. fl 2) stige (ved opdæmning cl. af- lukning); vore saa forligtte om stoft- Bingen vid H mølledam, hvor høgtt thett skulle stoffue paa L grundt (1854), HSFD STRID bar ret il at lade vandet dække (ved at lukke for dette); thet er sanetj Johannis closthers rettæ jenmerck och grøndt med dam, damsbondt, foedt), jf 1 ol floedated met De et. tm. standset, stivnet; Christi blod, ået er icke støbnet eller kalt, det flyder oc springer, effter hand er død. Tdm I. 1667 (= t gestockt. udg. 1549 I. 1502). Jf Grimm W: erstaunen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚯᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.