Storme

The Old Danish word Storme can mean:

• go. (fsv storma)
• 1) blæse; saa opheffuer seg eett stormende wæder. 4Ps 1072% (FV); 1488 (FV). —
• 2) larme, buldré; Etym 481 (u. frem) 1245 (u. strepo); Steph II 630, 190%. — der bruser oc styrmer de ugudelige. Pså I. 78b. Da forf. var født i Kiel, snarest efter t stiirmen, jf dog isl og n styrma. — støje, sværme; Etym 107 (u. bacchor), Steph II. 160. —
• 3) s. til 0: a) storme løs på; em drecteligen stormete til hannom ind. ApG 767 (1524; 1580: ind pas). — b) løbe storm mod, storme; all tid stormede han till slotthet. RD Il. 1012 (= CP V. 69%); de, som vasre vden faare, stormede til klippen. 1 Makk 205; lagde de sig der fore og stormede dertil af gandske magt. VdSv 185; at greffue A skulde icke lenger ligge der for eller oc storme til slaattet, som hand actede, Hvf IL. 44; Etym 1008 (u. oppugno); Steph XI. 984; ComO 448; Suensken bleff der ofver meget forbitret oc begyndte at storme til byen. RFIL 117. JF fsv storma til, se Såw: storma 3). — med stormende tsthånd (sv med stormande hand; t mit starmender hand) 0: med storm; tog hans maj. den ind med stormende haand (1611). NAM IL 28; M;— den lettelig med stormender haand var at indtage. RFII 12. Jf stormerh. — Jf af-, be- (I. til 32), ned-, om-, til-, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚮᚱᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.