Storm

The Old Danish word Storm can mean:

• no. hank. (coisl stormr) i nuv. bet.
• 1) stærk vind; mærek affmar- swijn blæssinde sthoorm. PL%% I. »r. 244, 1013; vti dag worder storm. Matt 163 (1524 og flgd. overs.); stillede stormen, at bølgerne lagde sig. Ps s10729 (1550, CP, 1647); MP 294 (u. tempestas); Etym 1297; Steph I. 46b. —
• 2) stormende fremrykning, bestormelse; du skalt icke frycte for de wgudeligis storm, naar hand kommer. Ordspr 333; — Rostock wand ieg mz storm oc strijd. Rkr 08; (16)1). NAM III. 166 (ovf. u. anlob); Etym 1008 (u. oppugnatio); Steph I. 223b (a. impressio). — Lyseh 545 (ovf. IV. 129247); Suhm II. 3. 151 (ovf. III. 87621); Tyrken fremdroeg med al sin magt, og trende stormer giorde0(1669). AB II. 129; hun (9: Maa- stricht) noksom teede sig frisk oc u-for- sagt i nogle stormers heede (1679). AB II. 285; faldt hand byen med tre mæctige stormer an. RFIL 101; — de affsloge de Suenske tre storme. RFII 117; — ChrV A 1688 $ 72 (ovf III. 509b27). — løbe til s. 9: løbe storm; mand kunde icke paa nogen stæd løbe slottet til storm. RFIL 135. Jf Sdw.stormber 3). — skyde til s. 9: øde-. ] lægge ved skydning, så der kan stormes; drog greffuen for Siøholm och skød der til storms. RdM I. 627; skiøde veldelig til slaattit, dog kunde de icke skiude det til storm. HvfIX. 03; samme tid skiød byen til storm (1611). NAM II 18, 44 (ovf. I. 63br0t). Jf t sturmbar schieszen. — Jf us.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚮᚱᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.