Stok

The Old Danish word Stok can mean:

• no. (is] stokkr) 1) stamme, stolpe, bjælke; paa det Biareke kunde faa diss bedre hug til hannem, Jøffte hand den ene sin fod paa en stock, VAS 33 (= 1 trunco annixus. Sax 87); 2 eller 3 stocke at tilføre for lidelig betaling (1648). Rsv" IV. 501; ComD $ 108 (ovf. II. 560a2). — i udtryk om det føles (magtes)løse; sligt kunde snart en steen oc stock i hiertet skære. Hex 38; dog sove de fleeste som stokke og steen. KPs 365; — hun (0: hexen) skulle giffue thenem rigdom nock, then arme blinde gamble stock. Kv v1270. — lyve stokke og sten af sted. M.; — sværge om s., se ovf.IV. 119ba1. — 2)40 = sengestok; Niels laae ved stochen, och vgget lille Kiersten (1638). Hub IL. 208; M.— 8) skæltræ; DL 1-16-13 (ovf. IV. 88248); M. — 4) bjælker, der omgave tingstedet (og tjente til sæde for de ledende); the ginge vt oc beradde them oc komme in igen innen fire stocke vpa sæt thing (1421) DM V. 801; VI. 70; (1471). FA 66 (ovf. II. 383283); hafdæ meth sigh sino hørings men inden alle 4 stokæ po fornæfnde H bydher thingh (1475). Två 315-183 3711; 5112-19; ther paa worthe wdnefind 3 wijldig stocknefønde, hwilke som sammel ginge oc igien inden stocke komme (1499). SRD VIIL 54; som her A haffde innen fiire stocke for dom 1495). DMs I. 39; (1507). DVb 127 ovt. I. 815bs1); (1512). KAS IV. 584 st.54); (1533). NAM 1 25; på R giestting war skicked for oss thennæ breffuisere HJ inden alle fire stocke for ting dom (1561). Matzen 398 not 1. Inden (alle 4) s. altså = på retsgyld- igt sted, for vedkommende ret. w0d— skrives til s. 0: udnævnes til stokkemand; de (0: tingsvidner) skulle aarligen skrivis til stokkene. DL 1-7-2. Anch IL 437 (jf VSO: stok 8)) forkl ordet om stolper i ting- stedets hjørner, men den ovf. givne farkl. if Tvd IV) er sikkert den rette, da der både tales om sæde på ting- stokkene (se d. 0.), og det gengives ved ] subsellium. Etym 1140. — 5) 206bjælke, over hvilken skoledrenge lå, når de fik prygl. M; måle over s. 9: få ris. M.— 6) træ, i hvilket fangers ben fastgjordes; Rsv" V. 25 (ovf. II. 514b16); han greb hinnæ och satte hinnæ udi i stock och jern (1468). Rsv I. 7; Rkr h5; HM 182; kaste hand themom i fengzel oc satte theris fødder i stock. ApG 1624 (1524 og figd. overs.); the twingede hans fødemett cen stock. Ps 10518 (FV og flg. overs.); ÆGS 108; (1551). Rsv L 165; catasta, stock, som mand setter drenge eller trele vdi. Voc 86; (1609). SmB Il 75; Etym 918 (u. compedes), 1113 (1. scapus); Steph I. 193a (u cippus); stilles for raadit, kastis i stocken. JDM iv — 7) bøsseskæfte. M. Jf: bøsse stocke thill rørr (1576, jf ovf. UI. Gbdam). KD IL 366, sv Dåss se(gevårs) stock. — 8) i nuv bet.; fly en s. på sin hætte o: prygle, revse. M. Jf fly 3). — få s. på sin harve 9: få prygl. M. Vel et ordspil. — 9) (mnt stock) karvestok (se ovf.); bage ved ny stok 0: på ny købe på kredit. M. Jf stokregving. — 10) træbillede; der vaar intet deiligt eler prydeligt paa denne store stock. VdS 447 (=1 in hoc simulacro, Saxsø). Vistnok med bentydning til bet. 1) 32. — 11) gemme (udhugget i en blok); inlegge aff forserefine leyæ I skilling grot j een stock, som staa schal j alteret eller ther hoos (1479). KD II 130. — (fsv stokker) bistade; en hver .mod sværmetiden sine stocke berede. Holst IX. 24; — enten hand holder stocker eller oc aff kuber be- skiærer sine bjer. Holst IX. 27, 24 (ovf. u. ende, no. 54)). Afbildn. ttbl. sst. — Jf anker- (I. 42 b1), bi-, (bord), brude-, brød-, bug-, bul-, bunke-, bænke-,ør-, fod-, hose-, hoved-, karve-, kål-, kærte-, landstings-, lejre- (IL 773232), mangle-, pege-, pine- (III. 463248), plog-, rabale-, regiments-, mer, ror, rud-, senge, skræve-, skure-, skær-, slynge-, smedje», støtte (ndf. u. stud), søvne-, ting-, tjuve, træ-, vin-, bag-, bæk-, grads.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚮᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.