Stodfem

The Old Danish word Stodfem can mean:

• no, en af de remme, hvori en agestol (el. vognfading) hang. M —3 — Jette, 10 SER ende 1) i mi. bet. 2) give stød, kaste, drive; framdroge A, ther Jøderne se hannom herfore. ApG 1933 (1524, , 1550); støde de skrøbelige fra edet. Bz 341 (1550, 1647); HWR 215 so(ovf. Il. 656285); Ktym 416 (u. ferio), 452 (ovf. IV. 68b47), 622 cu. Steph IL. 607, 676; PSV 670 (ovf. II 798 b87). — s. kolbotte. M SD: kølbette, MbO: kolbytte). Forvanskning Få støde ål Br 1). 3 s. af lave ovf. IL.bringe til frafald; interturbo, støder af laffue her oc der. Btym 1371, 498 i Sndo); støder aft laffue, giør aff- gi, bom 1480, (a. omaend; bragt ud af ligevægt, skræmt; spr, støt slet af laffae. Etym 216 in. percieo), 494 (= confusa), 780 & meta mente), 1381 (= timida); oph Ii, 301. — b) støde, bære højt (om heste); succussor, hest, som støder i sin traf, Etym 1028; equi tortores, stødende heste. sst. 1341. — 5Fi drive ned, stampe; Etym 486 vi. IV. 112D30). — d) pakke tæt sammen, bø 0 støde mel ned, M; aff andre lade støde sig fuld aff løgn. HWR 101%. — e) gore til smuler, knuse; AM 187 Blo (ovf. UL 190bs); illido, støder i synder, Etym 622, 748 (u. comminuo), 985( pinsoy; Steph I. 676, 285, 1068. — tm. æltet; støtt, tradden il- 7 Jeer sg yesgekling, Em, 1316 (u. itero). — 3) s. af 9: &) driv (sgo) så af; limino, støder af huset.m 664; støde en aff, excutere ali- quem senatu. Dict (tym 103 s. fra); Stepb HK. 500. Jf afI. 2). — b) støde tilbage; reiundo, støder aff eller til- bage. Etym 1369. Jf af Ul. — 3) s. med (et skib) o: lide skibbrud; fregitnavem, løb paa, støtte med skibet. Etym 475 (u. frango); Steph II. 629.19%. ØE PO ds: fader for ml støtt paa. Btym 622; finder for mig,der paa noget, Etym 413 (u offendo); Steph IL. 974. — s. på milten, se ovt. II. 90bsm. — b) (t stossen an) grænse (støde) til; allæ the and, som stødhe - in. Rkr d4; dett ] støder Old Gsten pod fade men. Band I 7; hand fick alt den part, som støder paa Prydtzen. Lysch 251; du bælth 9e nstor-snn ost du ej fakerig, korn. lande du pan støder. Hex 92; de pro- vincier, som støder paa Elfven. RFIT T1. — €) (sv ståta på) stemme med; ; | støde paa scriffthen och gjøre eett mett henne. PE 312. — sigte til; the prophetier som støtte paa konning bristierns tid. PI? 86; nogre pro. photier, som Mode paa, there id. 178) 0: forstyrre, E 395. — 5) s. sig, a) i nuv. bet.; støde sig på on Jjusestage med 5 piber 0: på en knyttet hånd. M. — D) sosig (sy ståta ste) 9: blive utilfreds EM DTP I gtsen: de var bedre, at du laast i din Kirkegaard, end andre skulde altid støde dennem paa dig oc tage ont efftersiun aff dig. PIV 20s1; er der andet meere i denne bog, som de kunde støde sig paa. Kemp” 22-23; vender eders øyen til Jeremiam oc anmercker, hvormeget0 hand støder sig der paa, at hand seer de gudfryotigis trengsel. BrochmandL 681b; (1675). DS» I. 4 (ovf. III. 62016); å de Nur hælde oe sig paa dennem, om de saa plat hafde forkastet sabbathen. Altb fort c2, a4". — 6) If a) = støde på 40); allæ Jand- enæ som nordhen paa elffuen støtes. Rkr n2" (rimord: møthes; Rkr" v 3975 ; støvthæ,rimord:møtthæ).—2) strides; AB II. 68 (ovf. II. 72645). Jgemom-, kld (IL 576247), neder-, på-, rummel-, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚮᚦᚠᚽᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.