Stød(e)stev

The Old Danish word Stød(e)stev can mean:

• no. (sv stødjestafy støttestav; hun (0: månen) er de mattes liv og rette støde-staff. KH 2; KS 44; en anden søn hand hende gav til lindring, trøst og støde-stav. KPs 597; Guds ven- skab er min støddestaft (1684). Psd1, 3940; — ded knusde rør æj sønder- bryyd, en styd-stav lad ded blive (1872). Psd I. 345b; venner hvo ey haver og en stød-stav, hielpe-steen. Rothe, Griffenf. IL 170. — Stød(s)- staver, no. = stød(e)stav; du gafist hannem en methielpere, en stødstaffuer. Tob87 (1607, 1647); — en ven i nød, en ven i død, en ven bag sin ryg, det er tre faste brygger oc gode støds- staffre. Pouch a4; huo er hans stydz staffuer. Jes Sir 8415 (1607, 1647). Jf staver. — Støtte (styt(te)), no. hunk. (cv sv støtta) i nuv. bet. søjle; Ab- salon haffde opreyst sig en støtte, hun staari kongens dal. 2 Sam 1818 (1550, 1607); en støtte vaar atten alne høy oc hendis knap vaar aff kaaber. 2 Kg517 (sst.); skulde hand sende han- nem samme støtte, saa loffuede handat ville lade den opsette, saa hun skulde bliffue enig bestaaendis. Lysch 72. — stang, spile; der vaarit vindue, stod paa en stytte. HWR 67; vinduet falt til, der ieg monne røre den stytte, som der stod vden faare. HWR 88 (= nt stutteklinken. Schråders udg. v 1569). — stive; Hex 21 (ovf. III. 46226); støt- ter, som sættes til huuse, som staae paa fald. Steph I. 197a; NL 1897. Jf lig-, marmel-, mils.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚯᚦ(ᚽ)ᛋᛏᚽᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.