Støbe

The Old Danish word Støbe can mean:

• go. (isl steypa, fsv støpa) 1) hælde, lade falde; støp thæt i oghæt. AM 187 152; omskiønt den (0: skyen) solens guld os kand betage, saa støver den dog ned paa tyrket jord og Jedsker hendes tørst med siv sølv-taaret regn. DP 4. — tm. voldsom, stærk (om regn); naar saadan korsses stormendis weder oc støbendis regn paakommer. Coruinus, Post IL. 29%. Jf nuv, øsende r., se VSO: øse 2). — s. kolbøtter (sv stupa kullbyttor) 3: slå k. M; skrenter tit, saa vi paa stand koldbøtter faar at støbe. SortS 24; som en utæmt hest saa kaalebøtter støbe. Ped Pårs B2, »S1 (vLiebenb 1855 109). JF stube 1). — 3) udbløde, væde, læske (sætte i støb); tac bøner oc støp een nat. AM 187 993; brend hiorte horn til aske oe støb der lwd aff. CPL 9; Job 3833 (ovf. IV. 15824); ComD $ 497 (ovf. IL, 609228); — 20 tønner stofft kalk (1505). KD I. 255; the penninge, som hand bar op ath Jade støbe kalek flore (1514). KD I. 265; 9 les støbtt kalok (1348). DMs VIL 12. — Jf. blive skimlet. M. — 3) smælte; klockerne y tovnet støbtis aff ilden oc Job heden (1567). KhS VIL 357. — — 4) i nuv. bet; 2 Msb 3618 (ÆB, ovf. Il. 104245); giorde on støbt kalff, 2 Msb 324 (1550, 1047); (1587). DS V. 178 (ovf. IV. 16644); Etym 493 (u. fundo); støbt arbeide. sst. 494; Steph II. 637. Jf koldstøbt (ovf. II. sw4698).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚯᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.