Stille

Old Danish Dictionary - stille

Meaning of Old Danish word "Stille", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Stille can mean:

go. (isl stilla)
1) standse, bringe til ro; en Kellæ met clart vatn, som fordom pleydæ at rymæ, men nw er tet stillet. MR 442; han ; haffuer stijlledt strijdt indtil werdsins ende, Ps 4610 (FV, 1550, 1647); Job 374 (1350, 1647); de bleffue tuingde oc stillede aff Samuel. PISk 42; VaS 63; mollire animos, stille ens sind. Etym 771, 550 (u. binde 5)); got haab »om, at den store krig skulde blifve stillet. RFIL 31. —
2) (fsv stilla sik) blive rolig, høre op; jeg gør thet gerne, ssom i wiille, jeg will meg icke førre stille. ÆAS 111; i stiller eder for wor herris wold! ilader min yngste broder Jeffue. DgF 1l. 8572; Hvf I. 77 (ovf. u. balstyrig); der ofuer blifue de saa hitzige, at de kand icke stille sig, den stund de hafuer en piil tilrede. JDM f4%; den holdt sin hviile- dag, sig paa såbbathen stilled”. Hex 112; da stiller tungen sig og med en seene bindis. Naur ii1. Jf af, bes. (I. 181b).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛁᛚᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.