Stikning

The Old Danish word Stikning can mean:

• no. (sv stickning) 1) udsyning, brodering; nogen stickning enten aft perler, guld eller sølft (1615). Rsvifit, %IV. 320; M. — 2) redskab til at tappe vand af legemet. M. — $Stik(ke), no. (is! sti(k)ka) 1) pind, splint; calamistrum, sticke at kruse ho[r] mz. CPV; parvus palus, sticke. Etym 869 (u. paxillus); — CP IV. 48415; lys aff spoen oc sticker. Etym 660 (u. ligneolus; jf ovf. IV. 114b467); ligillum, lidet træ celler smaa sticker, sst. (jf errata); Jacobs sticker, som den Labanske hiord sig broged ofver dricker. Hex 112 (jf I Msb 30s7n); SkP 767 (ovf. IL. 556281). — ved trolddom; som brwge sticker, staall kors, kristall till ath tage liggende fæ op aff iorden meth. CP IV. 22229. — s og stage o: hver en smule; sat ild pa& præstegaarden og den ganske med stik ogstege opbrændt (1860). KDS VIL 322. — isærmed nægtelse: ikke en smule;n gruelige storm, som føjede sig til- lige med den forskrækkelige ildebrand, efterlod sig hverken stikke eller stage (1661). KAS VII 837; sætte ild pas huusene oc icke lod en sticke eller stage staaende ubrænt. HiørP h8; levne hverken stikke eller stage. PSO II 207; ieg har der aff ey stik, ey stage Pså I. 380a. Jf Fritzner?: stika I) — 2) halmstump? jek er som eonstick for wedherens ænleth. GkS 1" (= NMP I. 116); the skullæ gaa at sammænsankkæ stikkær. ÆB 2 Msb57; thin wredhe hwilkæ som opsluktæ thæm som stikkæ. ÆB 2 Msb 157 (1550 begge st.: straa); træ, hø, sticker eller straa. 1 Kor 312 (OP). Stadig gengivelse af Vug: stipula; mulig taget som lige- frem formindskelsesord (i bet. 1)) af stipes, jf CPV: stipula, sticke eller stran. Jf binde-, gryde-, gøre-, hose-, hår-, knytte-, kål-, lund, mad-, pege-, penne-, plante-, prøve- (III. 51621), skrive(1)-, stryges.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛁᚴᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.