Stikke

The Old Danish word Stikke can mean:

• go. (sv stioka, mnt sticken) 1) virk. stikke (ind) i; reck din haand hid oc stick hende i min side. ;Joh 2027 (1350, CP, 1647); Etym 416 (u. ferio), 459 (u. fodio), 868 (u. pango); Steph II. 607, 623, 994. — dat.; Rkr 30bd (ovf. IL 24bso); on aff dem stack hans side op met ith spiud, Joh 1984 (CP); — fit.; nu de seer, i hvem de stucke. Psd I. 393b (jf Sak 1210 1350, 1647: igiennem stungit); -— jeg stak, Vi stukke. PG 279; — VAS 437 (ovf. II. 59as0);— OP V. 2682 (ovf. IV. 47 bo). — operere (for); Drll" 4 (ovf. 111.282bo). Jf sv sticka starren, t den staar stechen. 2 tm gennemboret (som tegn paa wtiat være ugyldig); alle forsehrifininger leffuerett till oss stuckemn och sønder- skarenn (1572). RAAH till 13. Jf ovf.IL. 376aire. — s. finger i sand o: føle sig for (hvad der er nødvendigt); stik din finger kun i sand og hædre, som du bør, de viise i vort land. Helt 47. Nu stikke fingeren i jorden, jf VSO: jord 6b); Hey, Chr. Møller 75. Jf Schiitze IV. 198. — s. Palles øjne udse ovf. III. 444bs1n. — s. piben ind (i sæk), se ovf, III 472bosr. Jf stinge p. i — 2) påkomme, betage; det stack mig, slog mig til hiertet. Etym 198 (u percello); hand gik atter nogle dage oc sagde intet ont; saa stak ded ham jgien. Jm 177; hand bogen kaster bort, naar giæcken ham mon sticke, SortS 57, 74 (ovf. IV. 73bs9); hvad stak ham, som var før saa klog? Brorson, Ps (v Arlaud) 86; ormen stikker ham o: han er afsindig. M. — ls. sig o: gøre sig til, blive; Roh —12 (ovf. u. farge). — 3) (mnt steken, —» stechen) holde dystridt (med lanser); aft thu retter teg epter att remne eller stecke till same høitiide (1548). DM V. 9; der holtis tornering, rendis oc stacks. Hvf IX. gg4. Jf stinge 2). — 4) (fsv stikka) udsy, brodere; acupictor, perlesticker, som sticker paa nogetenten med guld, silcke, perler eller andet. Etym 933; (1629).20 NUT IV. 255 (ovf. III. 46906). — især i tm.; en rød damask hoffuet dyne sticket med gwll. DMIV. 320; I teckenn, sticket met blott for (1526). DM4 II. 5; 2 Ms 2716 (ovf. IL. 72224; 1607: besticket); mand skal lede hende til kongen i stickede klæder. Ps 4515 (1550, 1647; FV: forstijekede); (1558). Rsvi JV. 271 (ovf. u. bindike); herlige stiskede sale. WIC227;— hans vaaben- kiortel vaar stucket med ide) perler. Lysch 363; ChelV+ V. 76 (ovi. Ill 791b2r); paa hvis kiorteler det danske vaaben aff guld, sølff oc sileke var stucket. RFIL 28. — 5) uvirk. (mut steken, t sticken, stecken) a) hænge (sidde) fast; all skylden er oc bliffuer,; sidder, henger, sticker hos dig. Etym 551. (u. hæreo); Steph II, 660; att al- ting saaledis bliffuer stickendis landetl v-forvindelig skade (1658). DMs IV. 316; nu stikker ey vi meer der i, vort jule-barn har giort os fij. KPs 169; himmelen vil ikke, hans brave navn udi forglemmelsen skal stikke. DV VIn. 818. — b) (wnt stioken) kvæles; CS 13 (ovf. Il. 6802) — 6)tm. forstærkende; stikkende vikkende fuld (saa mand ej kand stikke ellervikke ham nogensteds). PSO II. 49., ;oJf SchuL IV. 399bæ. — 7) s. af (3 abstechen) 0: a) stikke af, være | modstrid med; Etym 1459 (u. præ- umbro); vAph I. 663e. — b) tømme (et glas), stikke ud. M; tog kruset føt og sagde: god taar, stik af, Ped Pårs B4, S.3. Jf: vi en afstikker have maa, sst.; en god afstikker drukket bliver. Holb M poet Skr 173. — 8) sn o: tænde; AB I 304b (ovf. Tin. 486a21); du har huer, stik dem an i hiertets buer. KS 155. Jf ans. —9) s. bi (t beistechen) sejle med sidevind (holl bij de wind). M. Jf MO: bi de vind. — 10) s. efter 0: Stivære spydig; huor den ene sticker eftterdenanden. Etym 1174 (u. simultas), 1249 (ovf. IL 81220). — 11) = i 0: 3) lade flyde, lede i; corivo, skær eller sticker sammen i hinanden. Etym 1068; sticker vandaareri hinanden. Dict. — b) begynde på; de andre dron- ninger stucke strax i at siunge. Cold seg 17; Etym 188 (u. incino); Steph FL Ot. Endnu brugeligt. — e) s. i» føjnene (t ins auge stechen) i nuv. bet.j alt saadant sticker de u-forfarne i øynene. BT TIL 223. — 12) s: op (sv stieka upp) 0: gå op; begynte solen at sticke op, saa det bleff ganske warmt. SKP 132. — 18) s. på = stikke efter; hand viste sig at skicke, saa ingen med got skiel pan hannem kunde sticke. TKJ b9. Jf nuv. stikle på. — 14) s. til en side 9: bortfjærne, tages (ulovlig); hver dag stack de noget til en side. RFIL 404. Endnu brugeligt. —15) s. ud (sv sticka ut, t ausstechen 9: a) lede ud, give afløb; sticker vand vå, derivo. Dict. — b) udgrav- ere; stick det vd met store: bogstaff paa det niende led i din guldkiæde. Hors m5; Etym 1128 (u. sculpo); Steph IL. 1269. — ej se, stirre; ComD $ 283 (ovf. IV. 23bå1 = 1 contuetur). se— 4) fare ud; een troupe rytter, som stach ud af skofwen effter oss. Monrad, Selvbiogr. 10. — 16) s. under stol, se stol. — 17) s. sig 9: begive sig, sætte sig; hand stack sig bort ligesom en pijl. Heg 49, 37 (ovf. Il. 391b89); ilatebro, sticker sig i skiul. Etyni 630. Jf af-, an-, be-, for-, gennom-, hen-, i-, igennem-, ind-, ned-, op-,ud-, under-, unds., perlestikket,ormover-, perle-, side-, sol-,strub(e)stukken. =

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛁᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stikke (II)

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary