Stene

Old Danish Dictionary - stene

Meaning of Old Danish word "Stene", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Stene can mean:

  • go. 1) sætte skælsten; (1574). Rsv TI. 249 (ovf. II. 410bs0); have stenet og stablet ret skjel mellem H grund og Ø Fang (1584). FAt. 101; (1586). KhSs VI. 484 Smlgn Fritzner?: steinder. — 2) (n steina) lægge sten (som grund); stenede wnnder planckewerckene (1577). DMs II. 219; et faglehvus, han har stenet i haven (1606). FrS 43; M. — 43) kaste sten i (til opvarmning); s. dej. M. — 4) (fsv stena, mnt stenen) kaste sten på; ingen var stenet afbyen i 20 samfulde år (1572). Kinch, Ribe IL. 676 (sst. taget = bære sten, se ovf. 119a40n,jfdog SchuL IV.387bsam; Sanders: steinigen); lapido, slaar til med steen, steener. Etym 627; lapidi- bus obruo et interimo, steener ihiel. sst.; Steph IL. 837. — 4) dræbe ved istenkast; alt folkæt skal stenæ han- nom, 3 Msb 2414 (ÆB og flgd. overs.) ; thu ihielslaar propheterne oc stener thennom, huilke ere sende. Matt 28% (1524 og flgd. overs). Endnu brugeligt, — 5) hvæsse, slibe; agitando acu- ere, huede, steene, giøre till. Etym 31 (u. subigo); Steph I. 37; naar vi paa ny skal skerpe (stene) leen. GH'89; léen oc seylen steene. GH 119. — 6) (svd stena) rense (jord) for sten. M. Jf MbD. — 7) tm. forstærkende; seetse mig steenend-dum med under munden proppet. Hex 176; dig steenen-død anstiller. Hex 186; deris hiærte er steenende hart. LyschG n3. Jf Ross: steinende; Noreen, Ob.: stenænste. — JF af, ind-, om-, unders.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚽᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
go.
gærningsord (verbum).
n.
norsk.
t.
tysk.
tm.
tillagsmåde (participium).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑