Staver

Old Danish Dictionary - staver

Meaning of Old Danish word "Staver", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Staver can mean:

  • 10. (fsv stavur) tyk stang, især gærdestav; palus, peell eller staner, so pålo, at sette met staffre. CPV; TV 112 (u. sudes); MP 174; Etym 1258;ringer staur i side, fordi hand i en hui og hast vild over gierdet skride.2). KSK a7'; mand kand og klede en staver op. PSO1L 231;— ther er huerck-n vender eller staffre paa then gaards grundt (1859). Bsv I. 279; VAS 355; huo, som befindis ad tage staftre af en andens gierder (1601), Bendz 109;olde folden ved lige med stoog, staufre og tiorne. Matzen 68 note 6; til gierder hugge riis oc hvasse-tiorne skære. Da stafire skal oc hende hiem, oc hvesse dem til maade. GH 209-10. — som våben; toge Jødherne store rør oc staffræ oc sloæ hanum offaer hans howeth. Mc 18; udlaaner nogen sine vaaben, kaarde, kniv, staver, kæp. DL 6-10-1. — støde s.? nøde mange tilsoat åricke mer, en de gide, saå de nødiss till at støde der staffre met, før de skylyess at. CP VW. 181. Er støde is bet. støtte (se ndf)? — Jf gård-, stødes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᚠᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
t.
tysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑