Stand

The Old Danish word Stand can mean:

• no. (sv stånd) 1) stilling. 2% (på et sted); græbe de stand inden for digen. VdSv 188; Hvf II. 294 (ovf. HL. 525as6); de vigede for dennem hen op ad landet til de komme til H holm, der græbe de til stande oc stillede deris folck udi slagt-ordning. RFII 204; — bringe folket til s. 9: til at stå. M. — Jf nuv. holde $., se VSO og MbO. — 2) tilstand; status, stand oc vilkaar. Etym 1283;9» GH indl 5 (ovf. III. 789b5). Endnu brugeligt. — stilling? enn fattig mand, som Gud icke ville thienne nogen stand. Dmdo 5. Mulig = stund, for rimets skyld. — 8) stand, klasse; HvfIIL 297 (ovf. IV. 555); ordo, ratione dig- nitatis, stat oc stand. Etym 851; (1658). KD I. 698 (ovf. IL. 598248). — offuer begge stand, geistlig oc verdslig. Hvf IV. 242 (ej egenligt fit., jf I utrumquestatum. sst. 228); — sligt gjør ey ene de udi de verdslig stande, men oc de lærde folek i stæder oc paa lande. Skd 86; — den alfare vey for alle stater oc alle stende. Rch 102, 20 (ovf. III. 239b43, rimord: aftuende, mend); — disse rigers stender. Hvf IX fort b2'; PG 179. — 4) på s. 0: strax; paa- stend du loffuit dem den trøst. Pså I. 99b; hand falt paa knæ ned straxopaa stend. Rerav, Fred HI. d6"; de paastenå skulle komme her vå. Roh 51 ; — han gaff dem raad hin snilde paa stand. VAT 24 (rimord: mand); AB I. 3a (ovf. II. 820a7); SortS 89 (ovf. III. 846as). JF agter, an- atter, bag-, be-, bi-, efter-, for-, himmel-, imod-, kvær-, lære-, misfor-, mod-, nære-, nød-, om-, op, stille-,stole-, til-, trive-, ube-, ud-, ufor-, under-, ve-, veder-, værge-, onkes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary