Stakete

The Old Danish word Stakete can mean:

• go. sætte stakit. M.Stakka(r)l (stakkel), no. (isl og fsv stafkarl, fsv stakkarl) omvandrende tigger, fattigt, elendigt menne- ske; RD II. 101 (ovf. II. 793bs4); CP Il. 203 (ovf. IV. 42a45); schulde manghen stackarll Jiide stor hwngers nød. PE 502; som stakarl om landhen driffve. ÆAS 46; hand kand icke andet end holde hannem for en stackaxl, jafor it ælendigt menniske. Tdm I. 149"; Kv y 1266 (ovf. IL. 794 4); stakal skal have staalneb. PSO II. 24; — (1550). JS V. 78 (ovf. IV. 11213); aldrig er stackel her nogit forærit. Roh 290; stackarl. sst. — flt.; degenn och møllere, istemend och stackarle, som inthet haffuer eller affler (1526). NdM V. 111; PE 219 (ovf. II. 11b48-9); sta- karlle att Jade hwer bliffue udi thett herritt oc sogen (1557). Rsv% IV. 252; thesse stakarle skall ieg hiellpe thiillycke oc fromme. Kv v 941; hvis rund- hed mange fattige studenter, skole- børn oc hielpeløse stackarle fornemme, Passa2Y; VAS 129, 325; — den arme sotrengte bunde eller andre trengtestackar] i deris trang. KP 16; — mange ere stakaler at laane, men herrer at bære igen. PSO 1. 59; — mangen sorgfuld staftkarl, som forlengis ved dette lifts modsommelighed. VdIG e2"; antuordet hannem pendinge at vddele iblant stafi- karle. VIG c5. Vel kun en af Va. efter æ. Dsk optagen form, jf SL JIL 10. — der de arme stockarle de banck- ede for døren. SKT fort b3 (jf Matt v2u); — ejef. som to.: elendig, stakkels; stacharls bønder och ehristne mendniske at selge och bort= slifue. Rsv+ IV. 54. — Jf gangs., Mstav og smsætn.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᚴᚽᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.